Beskrivelse
Som de nye ejere af denne præsentable villa med hele 218 m2 under tag og direkte udsigt til skoven, får I virkelig en charmerende bolig, der rummer en masse historie og stemning, idet den er opført helt tilbage i 1920.Villaen er flot vedligeholdt, fremstår lys og indbydende og I kommer hurtigt til at føle jer hjemme her. Villaen er i tre plan og præsenterer sig flot med gulpudset facade og småsprossede vinduer. Indenfor byder stueetagen på god entré, et nydeligt badeværelse med brusekabine og gæstetoilet. Hertil kommer to stuer en suite og i tilknytning til spisestuen har man åbnet op, så køkkenet er i åben forbindelse hermed. De store vinduespartier lukker masser af lys ind i de smukke stuer og her har I direkte udsigt til skoven. Køkkenet fremstår lyst og flot med god plads til, at hele familien kan hjælpes ad om at forberede måltider.På førstesalen finder I tre gode værelser og yderligere et toilet. Endelig kan I glæde jer til at have masser af ekstra plads i kælderen, som i kan bruge til opbevaring, motionsrum, slyngelstue eller noget helt andet. Kælderen har egen indgang og rummer også et godt bryggers.Udenfor får I fornøjelsen af den skønneste baghave i flere niveauer med frugttræer, bærbuske og vild-med-vilje bede, der tiltrækker sommerfugle og insekter. Til ejendommen hører endvidere en overdækket terrasse, udhus til værksted og en god carport, hvor bilen kan parkeres godt i læ. Villaen er beliggende ud til Hillerødvejen, så trafikstøj må påregnes, men hvis I kan abstrahere fra dette, får I virkelig en skøn og historisk villa og rigtig meget hus for pengene. Villaen er beliggende på Skovbakken i gåafstand til daginstitution. Der er også kun et kvarters gang ad stisystemer til centrum af byen med gågaden, biograf, indkøbscenter, museer og kulturhus. Der er under 10 minutter på cykel til både nybygget folkeskole, privatskole og gymnasium. Hvis I arbejder udenbys, er der kun 25 minutters kørsel til Hillerød og en times kørsel til København.Området er rigt på smuk natur og villaen er placeret helt op af det fredede rekreative område ud til Arresø. Kører I en smule mod nord kommer I til Liseleje og Kattegat, hvor sommerdagene skal nydes.Skal denne dejlige villa være jeres næste hjem ? Kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til, at byde jer indenfor på Hillerødvej 16.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…