Beskrivelse
Flot klassisk villa med anneks og dejlig lukket have
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/5 – klik på billede –
Der er en lys og helt(!) indflytningsklar atmosfære i denne rummelige villa, hvor klassisk charme går hånd i hånd med stilfulde moderne opdateringer. Boligen indeholder 181 m2 fordelt på stueplan og førstesal, og hertil kommer en kælder på 74 m2. På grunden er der også et rummeligt anneks med hems og et væld af anvendelsesmuligheder. Annekset er gjort klar til at installere vand og varme, og her kan I indrette værksted, hobbyrum, hjemmekontor eller noget helt fjerde. Bag huset er der en skøn have, der er helt lukket, hvor børn og husdyr trygt kan slippes løs. Der medfølger også dejlige solrige terrasser, hvor I kan nyde roen og freden – og ikke mindst udsigten til det lokale kirketårn.
Vi befinder os i Alsønderup, som er en hyggelig by i naturen midt mellem Hillerød og Helsinge. Der er gåafstand til både skole, daginstitution, spejderklub samt idrætshal og det lokale forsamlingshus. De daglige indkøb kan klares i Netto ved Ullerødbyen, og køreturen til Hillerød tager kun godt ti minutter.
Boligen er helt nymalet og har en god planløsning og masser af indbyggede skabe, der giver god pladsudnyttelse. I stueplan er der et stort, sammenhængende opholdsmiljø med åbent snedkerbygget køkken og direkte udgang til terrassen. Hertil kommer to gode værelser og et badeværelse. På førstesalen er der to store værelser, et badeværelse og en stor møblerbar repos. Etagen kan fint opdeles i flere værelser, hvis I har behov for det.
Er I blevet nysgerrige efter at høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning…