Beskrivelse
Landlig idyl – charmerende ejendom med masser af plads og stilren indretning
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/9 – klik på billede –
Denne skønne og velbeliggende ejendom, byder jer velkommen med sine smukke udenomsarealet, naturen og mange flotte detaljer ude og inde.
Helt ugeneret ligger denne charmerende, landlige to-plans ejendom i et aldeles naturskønt område, som dog stadig har cykelafstand til Oddense, hvor der er skole, børnehave, gode idrætsfaciliteter og indkøbsmulighed.
Her breder den grønne plæne sig i form af en yndefuld anlagt have med en betagende udsigt ud over de åbne marker, som I kan følge skifte farve i løbet af årets gang. Med masser af plads, kan I lade familielivet blomstre; her er der nemlig gode udhuse, hvor et af dem er lavet om til en fin gildesal/aktivitetsrum, kan livets vigtige begivenheder og fester sagtens holdes.
Inviter også venner og familie indenfor i beboelsen, som er indrettet elegant, lyst og hjemligt med rå, æstetiske plankegulve. Her fordeler kvadratmeterne sig på to værelser i stueplan, samt to dejlige stuer, den ene med en hyggelig pejs og spiseplads, den anden evt. til et hjemmekontor, hobbyrum m.m. Yderst flot og veludstyret Hanstholm køkken, hvor der er godt med plads til at udfolde sig kulinarisk, store som små — her er der også plads til en ekstra spiseplads. Dernæst bryggers og badeværelse. 1.salen byder på fire rigtig gode værelser, samt et badeværelse med sauna for den ekstra hverdagsvelvære.
De gode udhuse har plads og mange anvendelsesmuligheder.
Det ene udhus er indrettet med en stor, skøn gildesal, garage, fyrrum mv. Gode muligheder for dyrehold eller den pladskrævende hobby.
Jorden er beliggende i et samlet stykke ved ejendommen.
Opvarmes med stokerfyr, plads til dyrehold.
Til Hem er der ca. 3 km og 10 km til Skive….