Beskrivelse
Nydelig ejendom i landlige omgivelser
Nu kan I få pragtfulde forhold for tilværelsen på landet, hvor denne villa venter jer. I får fornøjelsen af en delvist renoveret ejendom, der passer perfekt til den lille familie, som ønsker en overkommelig bolig med kæmpe potentiale i fredelige omgivelser.Åbne vidder og skovbevokset natur karakteriserer landskabet og således også udsigten, så I kan forvente en rolig, fredfyldt og ugeneret beliggenhed. Ydermere danner en opvokset have ramme om udelivet, og særligt den store, nyanlagte træterrasse fra 2020 bliver et yndet opholdssted om sommeren. Terrassen placerer sig perfekt for solen og står klar til, at I kan skabe en udendørs oase.Ejendommen er ligeledes hensigtsmæssigt tilbagetrukket fra vejen, og foruden frilandet er naturen nærliggende. I når derfor hurtigt skoven, som breder sig knap en kilometer fra matriklen. En kort køretur fører jer endvidere til vandet såvel som til fornødenhederne i Fuglebjerg, og det kræver blot 20 minutter i bil at komme til henholdsvis Slagelse og Næstved.Inden døre overrasker særligt stuen, som er flot renoveret i 2018. Den er opdateret med et loft, der går næsten kip, og som befinder sig knap fire meter fra gulvet med tværgående loftsbjælker. Derudover supplerer sollyset, der strømmer ind på tværs af det store rum, og der er direkte adgang til terrassen via dobbelte glasdøre.Køkkenet befinder sig særskilt, hvor det fremstår charmerende med hvide, udskårne fronter, og der er også rum til en spiseplads. Boligen byder derudover på et stort soveværelse, et badeværelse og et disponibelt rum.Har vi vækket jeres nysgerrighed? Så book en fremvisning, og lad os vise jer mulighederne….