Beskrivelse
Veldisponeret 2V’er med en god rumfølelse og atmosfære i flot ejendom
Det er en rigtig god boligpakke, som nu står til salg her på Hiort Lorenzens Gade 6. Oppe på anden sal venter dig 54 pæne kvadratmeter plus en altan, og alt i alt passer hjemmet både glimrende til singlen og til parret, som søger et godt helle og en skøn beliggenhed ved Nørrebro og Frederiksberg.Lejligheden folder sig ud på en fordelingsentré, som har adgang til det hele: en sydvendt stue, et stort værelse med adgang til altanen, et hyggeligt køkken med mulighed for en lille spiseplads og et stort flisebadeværelse, som har separat bruseniche. Derudover får du et praktisk lille disponibelt rum, hvor vaskemaskinen kan stå og gøre sit arbejde – let og praktisk, ikke? Din kommende bolig har iboende charme i plankegulvene og i fyldningsdørene, og herfra er resten op til dig: Indret med bløde møbler og store, grønne stueplanter. Dit nye hjem er lige til at overtage.Denne fine ejendom har stået her siden 1905, og den tager sig flot ud med ornamentering i de røde mursten og med store, lysgivende frederiksbergvinduer. Fortil er der fine parkeringsmuligheder, og bagtil er der en lukket gård. Det er også heromme, at altanen ligger; roligt og rart til en lille pause ude i den friske luft, og kaffen og det gode selskab kan du bare tage med ud.Hiort Lorenzens Gade er en rolig gade uden megen trafik; lige mellem Den Grønne Sti, Jagtvej og Ågade. Det er med andre ord også superlet at komme rundt både på cykel, med bus og med metro – sidstnævnte ligger bare 200 meter fra hoveddøren. På den måde kan du bl.a. nå hele Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro og Indre By på under ti minutter, og derudover finder du roen i de grønne rammer af Assistens, som ligger 400 meter herfra, og så har du selvfølgelig Søerne en frisk gåtur væk.Det er sådan set alt sammen ligetil. Kontakt os for at se dit måske nye hjem med egne øjne….