Beskrivelse
Flot villa med attraktiv beliggenhed – tre brugbare etager
Her er tale om en villa fra 1941, som tæller 268 etagemeter, inklusiv kælder. Sidstnævnte fremstår lige så indbydende som selve boligen, og såvel her som på husets to øvrige plan er der etableret badeværelse.Ejendommen præsenterer sig med en charmerende arkitektur, der leder tankerne mod funktionalismens byggestil. Huset er opført i lyse mursten med enkle, hvide vinduesrammer og et karakterfuldt pyramidetag. Villaen ligger let tilbagetrukket på en 753 kvadratmeter stor grund, der er anlagt i flere niveauer. Formklippede buske skaber en naturlig inddeling af udemiljøet, som blandt andet udgøres af en flisebelagt forhave og en grøn baghave. På begge sider af huset er der lavet terrasser, så I kan nyde både morgen- og aftensol.Der er adgang til hjemmet via en lille entré, som leder jer videre ind i en rummelig og stemningsfuld hall med pæne gulve og en flot trappe til førstesalen. Fra hallen er der både adgang til boligens køkken og til husets tre stuer. To af stuerne ligger i åben forbindelse, og den ene stue prydes af brede hjørnevinduer, der lader lyset strømme ind fra syd. Fra denne stuer er der desuden udgang til en hævet terrasse. Køkkenet er udført med grebsløse skuffeelementer i hvid højglans og har en praktisk skabsvæg til opbevaring. Her er plads til at indrette en spisekrog, og en fransk dobbeltdør leder ud til baghavens terrasse.I stueplan er der endvidere separat bad og toilet, og badeværelset er udstyret med et badekar.Førstesalen inkluderer tre værelser, en repos og et godt badeværelse. Boligens tre værelser suppleres af yderligere tre store rum i den brugbare kælder. Et af rummene har egen udgang, og de to andre rum har indbyggede garderobeskabe. Etagen har som nævnt også et badeværelse, hvor der er installeret vaskefaciliteter, og herudover er der et par disponible rum til opmagasinering.Matriklen grænser op til de grønne arealer ved Haderslev Katedralskole, og fra huset er der blot fire minutters gang til Haderslev Realskole. Inden for en radius af 600 meter finder I både børnehave og byens idrætscenter, og cykelturen til centrum tager kun fem minutter….