Beskrivelse
Super skøn murermestervilla på stor grund i Næstved
På Hjarnøvej 28 midt i Næstved finder I denne indbydende murermestervilla fra 1950, der har en stor naturgrund på 5.540 kvm, som løber ud i Susåen. En grund på denne størrelse i Næstved er ganske unik, og I får også glæde af en balkon. Boligen strækker sig over tre etager, hvor stueplanet rummer et køkken-alrum og en stue, mens førstesalen byder ind med tre værelser og et toilet. Hertil afrunder den flotte underetage med stort værelse, et disponible rum, et bryggers og et badeværelse. Langs Susåen er der smukke stier, og til fods når I Appenæs Friskole, dagtilbud og idrætshallen. Der er under fem minutters bilkørsel til indkøbsmuligheder, og skal I ud til ringvejen, er der ligeledes super kort afstand, så det er nemt at pendle. Næstved midtby er også inden for nær rækkevidde.Udefra præsenterer huset sig pænt med gule mursten, hvide vinduesrammer og rødt tag. For enden af indkørslen er der en muret garage, og indenfor venter jer et fuldkomment indflytningsklart hjem med fine detaljer og et gavmildt lysindfald. Det lækre køkken er udført med praktiske og funktionelle løsninger såsom et loftemfang, sokkelskuffer og indbyggede reoler. Fra alrummet er der udgang til balkonen mod vest, og stuen indbyder til samvær takket være den rummelige størrelse. På førstesalen har I de tre skønne værelser og toilettet, hvor det største værelse har fire Velux-vinduer, som giver garanti for stjernekig om aftenen. Kælderen er i særdeles flot stand, så her kan I indrette jer præcis, som I drømmer om, og fra gangen er der direkte udgang til haven.Igen må det fremhæves, at det er noget ganske særligt at have så stor en grund midt i byen, og da den fører direkte ned til Susåen, har I mulighed for at benytte bådebroen og sejle….