Hjedsbækvej 196, 9541 Suldrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Bynær og flot naturejendom

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 – klik på billede –

Det er ikke så tit, man støder på, en så afslappet og velholdt idyl, som denne ejendom udviser i hyggelige Hjedsbæk, lige uden for Suldrup. Det er en perfekt kombination af en moderne og ukompliceret bolig for en børnefamilie og det åbne lyse landskab. Her får man det bedste fra begge verdener.

Afstanden til alting er kort, og omgivelserne byder på en dejlig ro. Den tilhørende grund er et sandt eventyr med en rislende bæk i baghaven, hvor både børn og voksne kan udfolde sig frit. Der er gode udhuse i form af stald, garage og værksted, så mulighederne er mange.

Boligen er lige så velholdt som alt andet her, og er gennemgående opdateret, så I kan flytte ind uden besvær og indrette jer i tidløse og hyggelige kvadratmeter. Her finder I en dejlig lys entré og nyetableret bryggers (fra 2020), et hyggeligt og nyetableret køkken/alrum også fra 2020 med en atmosfære af hjemmebag og familiehygge. Der er et skønt lysindfald i alrummet og direkte udgang til den overdækkede terrasse, hvor man har 100% privatliv og fred. Funktionelt badeværelse der ligesom resten af huset er velholdt og praktisk. 4 gode værelser med fin opdeling fra resten af huset.

Haven er et kapitel for sig. Grunden byder på intet mindre end 11.056kvm så at kalde det en have er lidt af en underdrivelse. Hyggen er bestemt i højsædet, og billederne taler næsten for sig selv. Her er mulighed for at have dyr qua de gode udbygninger – men det kan også blot være til en pladskrævende hobby eller for livsnyderne, der vil høre bækkens rislen og se hjortene passere, mens man sidder i vildmarksbadet. Der er etableret gulvvarme i hele huset (fuldendt i 2020) og taget på stald, garage og hus er fra 2014, hvor facaden også blev netpudset. Vinduerne blev udskiftet i 2012, hvilket er typisk for ejendommens gode stand – Her er ikke overladt noget til tilfældighederne!

Her er jordvarme fra 2011 og solfanger til opvarmning af vandet, hvilket naturligvis afspejler sig i det flotte energimærke B. Hjedsbækvej 196 må og skal opleves. Her vil man opleve at skuldrene helt automatisk sænker sig, og roen strømmer over en. Velkommen til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hjedsbækvej 196 , 9541 Suldrup2.495.000 kr.14.612 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.573 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 135 ㎡Grund: 11056 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1969