Beskrivelse
Indflytningsklar villa i populært, børnevenligt kvarter tæt ved indkøb
I kan flytte direkte ind i denne dejlige villa, der er opført i 1975 og renoveret ovenpå i 2020. Her er et pænt stort værelse som supplement til de to værelser i stueplan. Fra værelset er der skydedør til en både stor og hyggelig stue og derfra videre til svalegangen med en god og lang udsigt helt til møllerne. I stueplan får I foruden de to værelser med walk-in garderobe imellem også køkkenalrum, rummelig entré, nyere badeværelse fra 2009 og et hyggeligt bryggers med todelt stalddør.
Haven er velanlagt og lige til at gå til. I kan benytte den akkurat, som den fremstår eller sætte jeres eget præg med legeredskaber, nyttehave og drivhus. I forhaven er der flagstang, så I kan markere både egne og naboernes mærkedage, for det er der tradition for i dette venlige kvarter, hvor man ofte holder arrangementer, ligesom det er almindeligt at kigge efter hinanden. Der er overhovedet ingen tvang til at deltage i samværet. Det er blot en ekstra dimension. Bagtil byder haven på gavmilde æbletræer og nemme planter, så I kan bruge tiden på den skønne og solrige terrasse, der smyger sig rundt på to hussider.
Kvarteret er roligt og uden uvedkommende trafik. I bor ved et stisystem, så børnene kan gå eller cykle trygt til og fra skole. I har ligeledes kort afstand til supermarkeder og kun godt en kilometer til toget. Hvis I vil gå ind til centrum, kan det for de fleste lade sig gøre på cirka tyve minutter, ligesom det også er hurtigt at komme ud i naturen og nyde alt det grønne og fuglelivet….