Beskrivelse
Charmerende delelejlighed i Øgadekvarteret
Charmerende dele-lejlighed i ØgadekvarteretDenne skønne 3-vær. lejlighed er yderst velegnet til forældrekøb, men kan også rumme en familie. De to stuer en suite er blevet lukket af, da lejligheden har fungeret som dele-lejlighed. Der er således 3 gode rum, et rigtig fint køkken med gode hvidevarer, her er både opvaskemaskine, køle/fryseskab, ovn, kogeplade og emhætte samt mulighed for en spiseplads. I det dejlige badeværelse findes plads til både brus og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Der er trægulve i de fleste rum og klinker i badeværelset, og i den ene af stuerne er der en brændeovn. I fordelingsgangen er der en del skabsplads til opbevaring. Der er adgang til kælderen fra gården. Der er en fælles gård og have.Ejendommen er opført i 1897 og efterfølgende opdelt i flere lejligheder. Er blevet sat i stand i 2016, og fremstår derfor meget velholdt. Ejerforeningen består af 5 lejligheder i alt.I Hjelmensgade finder du for enden af gaden en legeplads (Børnenes jord), og der er også en privatskole i gaden. Øgadekvarteret i Aarhus bliver af mange betragtet som de hyggeligste gader i byen, og helt forkert er det ikke. Hjelmensgade er brostensbelagt, og med de forskellige beboelsesejendomme, der ligger side om side, giver det karakter og en særlig oplevelse. Med universitetet som nabo og Handelshøjskolen i cykelafstand, er det et perfekt sted at slå sig ned for studerende. Det er dog folk i alle aldre, der bliver draget af denne skønne bydel, som har en ganske særlig atmosfære. Man skal blot krydse Nørregade, og så kan man bevæge sig rundt i Latinerkvarteret med de mange specialbutikker og hyggelige caféer og spisesteder. Skov og strand er også indenfor en overskuelig radius….