Hjelmevej 57A, 6854 Henne

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På toppen af en klit ligger denne unikke bjælkehytte og skuer ud over Hennes kuperede landskab. Hele vejen rundt om huset er der ugenerede træterrasser, som takket være den høje placering i området er beriget med flere timers aftensol end de fleste huse i området. Huset sætter også velvære på agendaen med vinkælder samt udendørsbruser og 5-personers udendørsspa. Det tager blot 7-8 minutter at gå ned til den brede sandstrand, og går du en tur langs vandet i cirka 10 minutter, når du til arkitekt Poul Henningens Henne Mølle Å Badehotel, hvor du kan få serveret økologiske gourmetretter, der afspejler den omkransende natur. Går du nordpå i stedet, kommer du til Strandvejens mange hyggelige forretninger. Michelin-restauranten Henne Kirkeby Kro og Hennes smukke golfbane ligger indenfor 10 minutters køreafstand. Blåbjerg Plantage, Lyngbos Hede, Naturpark Vesterhavet og Fiilsø er blandt de største naturoplevelser i området, der i det hele taget er enestående for Danmark.Enestående er også huset, som er et af meget få huse i Danmark fra det finske Honka. Det er opført i massive rundbjælker af sibirisk lærketræ med sprossevinduer og terrassedæk/veranda hele vejen rundt om huset. Sibirisk lærketræ er en meget langsomt voksende træsort, hvilket giver meget smalle årringe og dermed ekstremt holdbare bjælker, som er modstandsdygtige i ethvert klima. Bjælkerne har en diameter på hele 23 cm, hvilket gør dem isolerende i sig selv, og dét i en grad, så der skal meget lidt varme til for at holde huset frostfrit om vinteren. Indenfor bliver du mødt af en varm og hyggelig atmosfære med masser af lærketræ, munkesten og en stor pejs i bornholmsk granit, der effektivt supplerer varmen fra radiatorerne. Pejsen har en central placering i opholdsafdelingen, som forbinder stue og køkken i et åbent miljø, og derudover byder huset på et køjeværelse, et værelse med to enkeltsenge og et værelse med dobbeltseng. Endelig er der en stor hems, et badeværelse med gulvvarme og en underetage med disponibelt rum og vinrum.Med andre ord et unikt liebhaverhus fra Honka med udsigt og en god beliggenhed i Henne. Kontakt Estate for at høre mere.Der foreligger udlejningsaftale med Admiral Strand Feriehuse. Den årlige lejeindtægt androg for 2021 kr. 129.756,-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 112.514,- til ejer. Lejeindtægten i 2022 udgør kr. 136.788,- (pr. primo oktober)….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hjelmevej 57A, 6854 Henne3.695.000 kr.38.490 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.849 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 90 ㎡Grund: 1609 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2001