Beskrivelse
På Langø med vand på begge sider finder i Hjertegræsset 24. Som navnet siger, så er her plads til hjerterum og til hygge på den store dejlige grund med frugttræer. På vejen op til sommerhuset kører I gennem Hindsholms skønne natur som omkranser de mindre byer, der køres igennem.Hjertegræsset er en del af et roligt mindre sommerhusområde, hvor man bare kan finde dejlig fred og ro.Hjertegræsset 24, som ligger i bunden af lukket vænge, er opført i 1973 og fremstår i sin originale stand hyggelig og med en masse gode muligheder for familien for hygge både inde, men også udenfor hvor den skønne natur simpelthen er lige udenfor døren.Når I ankommer til huset, så træder I via den overdækkede terrasse direkte ind i huset med entre, badeværelse med brus, værelse og med køkken/alrum/stuen i et. Trappen fører jer til 1. salen, hvor I finder en mindre repos, værelse samt et stort soveværelse/stue med udgang til svalegang, hvorfra der er havkig.Grunden er på i alt 1.500 kvm. og dens kupering gør, at der er masser af muligheder rundt på grunden.Den flotte beliggenhed giver bare de bedste muligheder for at komme i pagt med naturen. Vand, skov og kort afstand til et af Fyns skønneste naturområder, nemlig Fyns Hoved.Handlemuligheder findes i Mesinge, men ellers nås byerne Munkebo eller Kerteminde hurtigt.Har ovennævnte gjort jer nysgerrig på at komme ud og se Hjertegræsset 24, så kontakt os endelig for en fremvisning på 65 31 44 40….