Beskrivelse
Stilrent rækkehus med privat have
I det sydlige Hvidovre finder I dette skønne og stilfulde rækkehus i 2 plan. Det er perfekt til den lille eller større børnefamilie, der søger en indflytningsklar bolig med egen have. Efter bilen er parkeret i den overdækkede caport på bagsiden af huset, fortsætter I rundt om og går igennem havelågen op til hoveddøren. Indenfor udfolder sig 96 m2 fordelt over 2 plan, der præsenterer sig utroligt flot med masser af lysindfald, smukke gulve og en moderne indretning. Fordelingsentréen med mindre garderobeplads er husets første afdeling, og har et bryggers. Fra entréen ledes I enten videre til boligens lyse, stilrene køkken eller til den store stue med adgang til haven, hvor en større træbelagt terrasse fører jer videre ud til den flisebelagte terrasse samt en græsplæne. Derudover er det også fra entréen, hvor I kan bevæge jer op på boligens 1. sal. Heroppe bliver I modtaget af boligens værelsesafdeling, hvor der er indrettet hele 3 gode soveværelser, hvor 2 af værelserne har et indbygget skab samt et flot badeværelse med brus. Med bolig på Hjørnagervej kommer I til at bo i et børnevenligt villakvarter og i nærheden af de mange idrætsfaciliteter ved Hvidovre Stadion. Der er institutioner i nabolaget og flere skoler i området. I kan dyrke alt fra badminton og fodbold til curling og tennis plus meget mere. Der er også mulighed for at kaste sig over vandsport med nærheden til havnen. Ønsker du fred, ro og grønne omgivelser, kan du nemt cykle ned til det frodige engområde og den lækre badestrand ved Hvidovre Havn eller til Kystagerparken, der indbyder til lange gårture. Når I skal ud af området til eksempelvis København, kan I tage cyklen eller benytte S-toget, hvor Åmarken Station ligger i nem og bekvem gåafstand….