Beskrivelse
Centralt beliggende liebhaver-villa
Fantastisk flot og centralt beliggende liebhaver-villa på 169 kvm. hvortil kommer 55 kvm. kælderplan. Endvidere er der 26 kvm. carport samt 33 kvm. garagebygning med isoleret værkstedsrum og garage med automatisk hæveport.
Beliggende centralt i Hirtshals by på en 774 kvm. stor grund med stor indhegnet flisebelagt flot solgård med stor terrasse. Kort afstand til strand, havn og centrum.
Villaen, der oprindelig er opført i 1960, har paptag på trekantlister, termovinduer, gipslofter, træ- og klinkegulve, overvejende gulvvarme, solcelleanlæg og opvarmes ved fjernvarme og pille-ovn i stuen.
Indeholder: entré/hall, soveværelse, 2 værelser (det ene p.t. som skabsværelse), badeværelse med bruseniche, viktualierum, gæstebadeværelse med bruseniche, spisestue med udgang til gårdhave og i åben forbindelse til køkken med udgang til gårdhave. Fra køkken er der skydedør til flot opholdsstue med pille-brændeovn, glaskarnap og skydedør til gårdhave.
Kælder, med egen indgang, indeholder: godt disponibelt rum (gæsteværelse), toilet, vaskerum/grovkøkken, disponibelt rum.
En flot, meget velholdt og velbeliggende villa der skal ses!…