Beskrivelse
Ejendommen her på Hjørringvej 15 tilbyder jer et hjem af den slags, hvor der er rigtig dejlige rammer såvel inden døre som udenfor i den store have, der ligger bag huset. Villaen, som oprindeligt blev opført i 1954, er nemlig i rigtig flot opdateret stand og fik i 2014 bl.a. nye gulve, køkken, badeværelser og de fleste vinduer blev udskiftet. I den sydvendte have kan I især se frem til at nyde udelivet på en skøn, hævet terrasse, hvor morgensolen og den lækre udsigt over haven kun kan give en god start på dagen. Det er tilmed let at lade ude og inde smelte sammen i de lune måneder, for terrassen bindes sammen med husets opholdsmiljø via en skydedør. I forlængelse af garagen får I en skøn overdækket terrasse, hvor de lange sommeraftener kan nydes og er der en smule vind, kan den afskærmes med markisen.Opholdsmiljøet udgøres af et stort, moderne køkken-alrum med køkkenø, og det ligger ud i ét med hjemmets opholdsstue. Herfra er der adgang til endnu en dejlig terrasse med rigtig fine chancer for aftensol.Foruden opholdsmiljøet byder husets stueplan på tre gode værelser samt et lækkert badeværelse og en fordelingsgang med god opbevaringsplads i en rummelig skabsvæg. Opbevaringsplads får I også masser af i husets kælderplan, for udover yderligere et værelse og et badeværelse får I her flere gode ekstrarum med mange anvendelsesmuligheder.Kælderen rummer også husets bryggers, hvor der er sørget for god plads til vaskefaciliteter. Derudover er der fra bryggerset udgang til yderligere et terrassemiljø, og det ligger i niveau med haven, som er dejlig let at holde.På den i alt 1.521 kvadratmeter store grund er der også en garage med et integreret skur. Når I kører herfra, tager det kun få øjeblikke at nå motorvejen, og der er ligeledes meget let adgang til indkøbsmuligheder, for de nærmeste ligger under 300 meter fra hoveddøren. Såvel nærmeste skole som børneinstitution finder I ligeledes inden for meget overskuelig gåafstand.Kort sagt er der tale om en meget indbydende ejendom med en dejlig central beliggenhed. Kontakt os allerede i dag og få mange flere detaljer ved en fremvisning….