Beskrivelse
Moderne villa i populært område i skøn natur i Bjerringbro
Denne flotte og moderne villa er opført i 1998 i forskudte plan, der giver en spændende planløsning og nogle skønne kroge i uderummet. Villaen ligger på et blindt vænge lige ved siden af en stor vendeplads, så er man en familie med børn er her god plads til at lære at cykle og løbe på rulleskøjter m.v. Det skønne område er omgivet af marker og skov nær Gudenåen, så her er der masser af naturskønne ruter til både gå-, løbe- og cykelturen. Herfra er der tillige sikker skolevej til skolen og gymnasiet, der ligger i kort afstand fra boligen. Villaen er opført i 1998 i et plan fordelt ud med 152 kvm i 2 niveauer. Dertil kommer en stor anvendelig dobbeltgarage på 42 kvm alt sammen beliggende på en grund, der udgør 1.120 kvm med en skøn familiehave. Her er anvendt gode gedigne materialer og der er taget nogle gode valg, der giver boligen charme og karakter ligesom det her er let at tilføre jeres præg på indretningen.Boligen fremstår pæn og velholdt og her er både indgang via et praktisk bryggers og en pæn entréindgang. Til daglig vil man nok vælge bryggersindgangen, hvorfra man går videre ind i et åbent køkken-alrum med en glaskarnap, der lader lyset strømme ind. Her er god plads til både madlavning og når I skal samles omkring måltiderne. Der er videre udgang til en sydvendt terrasse. Fra alrummet er der indgang til et værelse og videre udgang til afdelingen med en stue, der ligger nede i niveau og som også har udgang til sydvendt terrasse. I denne del af boligen ligger der to børneværelser og et badeværelse samt et forældresoveværelse med eget badeværelse.Uden for er der anlagt en have, der er let at vedligeholde, så I kan bruge tiden på de gode solrige terrasser, der har god plads til både afslapning og når der inviteres til terrassehygge. Haven består herudover af græsarealer med plads til leg og et lille legehus. Den store garage kan naturligvis rumme 2 biler, men den kan også anvendes til en god børnefødselsdag, der kan indrettes værksted eller man kan få plads til at rode lidt med knallerter eller biler m.v. Et rigtig godt og oplagt valg til børnefamilien….