Beskrivelse
Dejlig familievilla med anneks
Dejlig, renoveret og yderst velholdt villa i det attraktive Slagelse Vestby nær hverdagens bekvemmeligheder, så som sportshal, skole, legeplads og indkøbsmuligheder kan nu blive jeres. I ankommer til villaen, ved den nydelig forhave og indkørslen med carport samt to tilstødende disponible rum, hvor familiens bil kan parkeres.Villaen, der har fået facaden kalkmalet i maj 2022, er beliggende på en 953 kvm grund og fremstår velholdt og byder på hele 180 kvm i en velindrettet planløsning, med en stor overdækket terrasse på 36 kvm. Ligesom facaden har fået en opdatering, er taget renset og malet ligesom der er opsat nye zinktagrender.Boligen indeholder stor møblérbar entré med adgang til tre gode værelser, hvoraf de to har skydedøre ud til den herlige overdækkede terrasse, to badeværelser, – begge med bruseniche, et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter, et spisekøkken med god plads til spisebord og madlavning ligesom I her får adgang til den store stue med pejs via dobbeltdøre, hvor I har udgang til den overdækkede terrasse. Det er værd og nævne at der er gulvvarme i alle værelser, samt på begge badeværelser og i fordelingsgangen. Dertil får I et renoveret anneks med mange gode anvendelsesmuligheder. Haven har skøn beplantning, træer, buske samt en flisebelagt terrasse. Her kan udelivet nydes i den indbydende have med flere hyggekroge, og når vejret skifter, kan I søge læ og skygge i den overdækkede terrasse, hvor I nemt kan indrette med spiseplads og loungemøbler….