Beskrivelse
Lyst og lækkert étplans rækkehus i børnevenligt område
I det hyggelige Hjortshøj finder I dette rækkehus, som er opført i 2015. Som ejere af rækkehuset bliver I en del af det gode naboskab på Hjortshøjvangen. De velplejede, grønne fællesarealer bruges flittigt af store som små, og byder blandt andet på bord-/bænkesæt og en mindre fodboldbane.Bebyggelsen er et flot, moderne og minimalistisk rækkehusbyggeri. Husets gråtonede mursten står i flot kontrast til sorte aluminiums vinduesrammer, og i den flisebelagte indkørsel er der plads til to biler, hvor den ene kan holde i carporten. I forlængelse af indkørslen finder I endvidere ejendommens ene og solrige terrassemiljø. I træder ind i en pæn, lys og rummelig entré, herfra er der åbent ind til det praktiske bryggers, der har god bordplads og vaskefaciliteter. Via bryggerset tilgås det ene badeværelse, som indeholder separat bruseniche og væghængt closet. Boligens første af tre værelser er et oplagt børneværelse eller kontor.Boligens store opholdsrum består af det stilrene og moderne køkken-/alrum i åben forbindelse med stuen. Køkkenet har hvide, grebsfri fronter og en stor køkkenø med skabe på begge sider. I forlængelse af køkkenet er der god plads til spisebord. Bag halvmuren er stuen let afskærmet, og kan nemt indrettes med sofakrog. Hele rummet har et flot lysindfald fra de store gulv-til-loft vinduer. Fra stuen tilgår I endnu et rummeligt værelse.Boligens største værelse er oplagt som forældresoveværelse, idet der herved både er walk-in og et badeværels. Badeværelset er med separat bruseniche, væghængt closet, et ovenlysvindue og god plads til opbevaring. Den hyggelige og overkommelige, vestvendte have virker privat på grund af det levende hegn og den skærmende hæk. Haven består af en flisebelagt terrasse og et mindre græsstykke.Alt i alt et moderne og vedligeholdelsesnemt étplans rækkehus, der henvender sig til både det unge par, børnefamilien og aktive seniorer. Kontakt Nybolig allerede i dag for en fremvisning!…