Beskrivelse
KLASSISK FAMILIEVILLA PÅ EN STABIL OG CENTRAL ADRESSE
INDFLYTNINGSKLAR VILLAIDYL. Familien får gode solide rammer på Hobrovej 25, hvor en helstøbt villa slår sine folder. Drømmer I om charme, men komfort, og en grøn have, som er nem at holde? Så slå et smut forbi adressen, der kun er få minutters gang fra skole og bymidte.OMRÅDE:Hobrovej kræver ingen yderligere introduktion, men selvom vejen forbinder centrum af Nibe med motorvejen mod sydvest, er det faktisk ikke meget trafikstøj i den almindelige hverdag. Over fodgængerfeltet når ungerne Nibe Skole på bare et par minutter, og når de skal til diverse fritidsaktiviteter, er der ikke meget længere til Nibe Idræts- og Kulturcenter samt stadion ved Lundevej. Midtbyen bugner af butikker og spisesteder, og barndomsminder skabes ved stranden og lystbådehavnen, hvor familien får en is i solskinnet.EJENDOM:Røde mursten, store vinduespartier og et flot tag udgør førstehåndsindtrykket af villaen, som så dagslyset første gang i 1939. Den klassiske ejendom er desuden udstyret med integreret carport som en naturlig del af kælderen, og denne tilgås via en lang indkørsel flankeret af velduftende rosenbede. Haven er velholdt, men nem, og den er udstyret med flere terrasseområder på begge sider af huset, så solen udnyttes bedst muligt.INDRETNING:Indenfor fordeler etagemeterne sig over stueplan, førstesal og kælder, som alt sammen afslører et lyst og indbydende hjem, der er lige til at flytte ind i. Stuen i husets fulde bredde og det topmoderne køkken ligger i direkte forbindelse med hinanden, mens der også findes en dejlig og lys udestue, et badeværelse og en entré som en del af stueplan. Ovenpå findes førstesalens badeværelse samt tre værelser, hvor to har skabe og et har altan. Kælderen afrunder de indvendige kvaliteter med endnu et badeværelse, et stort vaskerum og flere disponible rum plus den førnævnte carport, der giver jer mulighed for tørskoede at gå fra bil til bolig.Vi ses på Hobrovej!…