Beskrivelse
Hyggeligt landsted med kontorhus ved Højslev
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Meget hyggelig og velholdt landejendom, beliggende i fantastisk landskab med udsigt 360 gr.
5 km fra Skive og kun 1,5 km til skole og indkøb i Højslev. Ejendommen er beliggende på skøn grund med hestefenne, træbevoksning, et rigt dyreliv, og en have der er nem at holde.
Boligen er løbende moderniseret og renoveret i husets ånd med hyggelige bjælkelofter. Nyt tag med kviste og udhæng i 2005.
Til opvarmning af ejendommen er der nyt gasfyr fra 2021 og gulvvarme med ny styring. Der er endvidere mulighed for fastbrændelsfyr i laden og kakkelovn i stuen.
Boligen på 160 m2 er indrettet i 2 plan:
Grundplan: Stor entre med laminattrægulv, 2 badeværelser med flotte fliser, utroligt charmerende køkken, stor stue, hyggeligt soveværelse og børneværelse ved siden af. Bemærk at da det er et gammelt hus, er der lavere loftshøjde nogle steder.
1. sal: Veludnyttet med stort lyst rum i midten og et stort værelse i hver ende. Der er helt nye lyse egetæpper på gulvet i midterste rum.
Laden på ca. 150 kvm er bygget sammen med huset. Der er værksted, garage, multirum og hestebokse.
Ved siden af hus og lade, er der et lille renoveret hus på 54 kvm. Huset er perfekt til hjemmekontor, et liberalt erhverv eller som gæstehus. Der har før været liberalt erhverv, og der er trukket kabler til computer mv. Lille hønsehus med nyt tag, kan anvendes til f.eks. havehus, gæstehus og meget andet.
En rigtig lækker ejendom som du bare skal opleve. Her er der fred og ro….