Beskrivelse
Et rart familiehjem. Det er en fornøjelse at byde velkommen indenfor i denne spændende villa, der giver jer mange gode kvadratmeter og en særdeles naturskøn beliggenhed, hvor I har frodig beplantning til snart sagt alle sider. Her kan I virkelig nyde roen og de grønne landskaber, mens også boligen rummer varme og hygge.Nær naturenHvis I drømmer om en enestående grøn beliggenhed, der bringer jer helt tæt på naturen med skovområder og vidtstrakte marker få hundrede meter fra hoveddøren, er I kommet til det rette sted. For I kommer til at bo i et hyggeligt, lille nabolag, der giver jer naboer nær, et dejligt forsamlingshus og kun få hundrede meter til Binderup Å. Faktisk kan man blive ejer af en del af Åen, samt et skønt engareal.I har desuden blot tre kilometer til bymidten i Nibe, der giver jer flere handlemuligheder; og til Aalborg C har I bare 25 minutters bilkørsel. En solrig oase I kommer til at bo i en hyggelig ejendom, der byder på mange kvaliteter såsom en carport med overdække samt en lys og rummelig have med plads til både leg og afslapning. Indbydende kvadratmeterIndenfor venter jer et trygt og hyggeligt indre i en gennemgående fin og velpasset stand. I bliver beriget med veldisponerede kvadratmeter og en god planløsning, der er fordelt over to plan, hvor I får hele fire indretningsvenlige værelser, der alle har en rolig udsigt og en god rumfølelse. Dertil kommer en lys repos og to badeværelser med alle nødvendigheder samt hjemmets skønne stuearealer og det indbydende køkkenalrum. Her er masser af sollys og udgang til terrassen, og selve køkkenet står i velholdt stand med klassiske elementer og alt i hårde hvidevarer. Til boligen hører desuden et kælderplan med mulighedsrige disponible rum, inklusive mulighed for vaskefaciliteter.Lyder det som noget for jer? Så tøv endelig ikke med at kontakte os. Velkommen hjem…