Høedvej 23, 5620 Glamsbjerg

Flemløse, hoedvej 23 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Landejendom med 7,4 ha kombineret skov og jordstykke

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –

Rig mulighed for dyrehold på de 7 ha og egen jagt i skønne rolige omgivelser. – blandet skov og græsfold.

I smukke omgivelser og godt afgrænset og med udsigt til åbne marker ligger denne unikke ejendom, som er opført helt tilbage i 1755.
Her er en fantastisk sjæl, charme og atmosfære, som komplimenteres på bedste vis af den dejlige natur, som der er udsigt til fra ejendommen. Samtidig med historiens vingesus, som slægtsgård, sætter sit helt eget præg på boligen, lever den op til de krav, som stilles til den moderne måde at leve på. – kun 5-6 min fra dejlig badestrand ved Brunshuse.

Men udover at være et dejligt og helt unikt hjem udmærker boligen sig ved at have et stort samlet areal på godt 7 ha – kombineret med både skov og jordareal.- Ved ejendommen er der 1,4 ha med frugttræer og hyggekroge, og hvor det vil være muligt at have mindre dyrehold gående. Frasalg af skov og jordstykket evt. en mulighed.

5 minutters gang fra ejendommen er der yderligere 3,8 ha skov og 2,2 ha agerjord., og hvor du virkelig kan nyde at gå rundt i din egen skov. – Naturligvis rigt dyreliv og med gode jagtmuligheder. P.t. årlig forpagtningsindtægt Kr. 9400,- på agerjorden. –
Ejendommen fremstår i fin og velholdt stand hvilket tydeligt fornemmes når man kører gennem porten og ind mellem de fire længer. – Her er gode muligheder for at have erhverv som værksted, udstilling eller bare en pladskrævende hobby, da der er nogle gode anvendelige udhuse.

Stuehusets boligareal består af 180 m2 fordelt på klinkebelagt entré, badeværelse med gulvvarme, badekar og brus, Bryggers med adgang til 1. sal/loftsrum. Her er også viktualierum og videre adgang til godt spisekøkken med klinker og gulvvarme. Fra køkkenet er der adgang til spise- og opholdsstuen med pejs og trægulv under tæppe. Herfra er der adgang til husets fine stue med god plads til gæster, her er 2 værelser og adgang til godt soveværelse med eget toilet. – Til ejendommen hører uudnyttet loftsareal.
Beliggenheden er skøn og med kun 10 min. kørsel til vandet og kort afstand til både Haarby og Glamsbjerg ligger mange af de praktiske og skønne ting i nærheden.

På den hyggelige, store gårdsplads, er her foruden gode parkeringsfaciliteter rig mulighed for også her at etablere en hyggelig terrasse, hvor solen og gårdmiljøet kan nydes.

Så hvis du søger en ejendom med en fantastisk natur og udsigt lige uden for døren, drømmer om at holde dyr eller at drive erhverv fra bopælen i charmerende omgivelse, så er dette et sted som skal opleves. – Evt. også mulighed for at frasælge skov og jordstykket, så der kun er ca. 1,5 ha tilbage ved hovedejendommen.

Ring til EDC Assens på 6471 3150 og bestil en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Høedvej 23, 5620 Glamsbjerg1.895.000 kr.8.939 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.196 kr/mdrLandejendomEnergimærke: GStørrelse: 180 ㎡Grund: 74701 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1755

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x