Beskrivelse
Fra dette hyggelige murstenshus har du en idyllisk udsigt til marker og natur. Huset er beliggende i den lille landsby Høgsbro, kun 4 km fra Hviding, hvor du finder brugs, skole, og togforbindelser til Tønder og Esbjerg. Her kan man bo fredeligt uden at have langt til hverdagens gøremål.Ejendommen er oprindeligt fra 1973, men er løbende blevet moderniseret og vedligeholdt. Her kan nævnes nyt køkken fra 2004, nye plastvinduer og nyt badeværelse fra 2010 samt ny varmepumpe fra 2011. Villaen har 1.124 kvm grund at gøre godt med, samt et boligareal på 121 kvm. Ved siden af villaen ligger garagen på 32 kvm med el-port, samt carport som ikke fremgår af BBR. Der er flisebelægning på hver side af huset, og skøn terrasse hvorfra de landlige omgivelser kan nydes, samt en ugeneret have.Villaen fordeler sig over bryggers, køkken, stue, badeværelse og tre værelser. Den store vinkelstue har et skønt lysindfald fra sydvestvendte vinduer samt hyggelig varme fra pillebrændeovn. Køkkenet ved siden af har indbyggede skabe i velholdt stand, og her er alle nødvendige hvidevarer. Fra fordelingsgangen finder du også det rummelige flisebadeværelse med separat brus og god opbevaringsplads. Her får du elvarme i gulvet, og derudover bliver hele huset opvarmet ved varmepumpe, elradiatorer og pillebrændeovn fra 2021. Sidst byder villaen på hele tre gode værelser.Dette hjem er ideelt til familien eller parret, som gerne vil bo ude på landet i rummelige og velholdte rammer….