Beskrivelse
Kvalitetsvilla med optimal planløsning nær skoven i Hillerød
Med nøgleord som indflytningsklar, fjernvarme, en sydvendt have samt en separat voksen- og børneafdeling får I fortrinlige rammer i denne kvalitetsvilla i Hillerød. Boligen er løbene renoveret i sælgers ejertid og fremstår flot overalt. Her venter tre værelser, to badeværelser og et stort opholdsmiljø, der tilsammen sikrer jer både privatliv og samvær. Desuden er køkkenet og bryggerset istandsat i 2020, ligesom stuen har fået nye glaspartier med skydedør i 2022. Endelig er beliggenheden pragtfuld nær skoven og hverdagens gøremål.Samlingspunktet er det store opholdsmiljø, som fremtræder let og indbydende med et skønt lysindfald. I vinterhalvåret kan I lune jer ved Morsø-brændeovnen fra 2011, og på solskinsdage kan I åbne ud til terrasserne, som på harmonisk vis forener inde og ude.I det store køkken-alrum kan I samles på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Invita-køkkenet har god opbevaringsplads, så Silestone-bordpladerne er frie til madlavningen.Glæd jer til en børneafdeling med to værelser, et badeværelse og en gang med skabsplads. I den modsatte ende af huset findes forældresoveværelset med eget badeværelse, walk-in-closet og opbevaringsrum. Desuden har badeværelserne smukke Villeroy & Boch-vægfliser. Endelig er der et bryggers. Desuden har størstedelen af boligen fået isat Velfac-træ/alu-vinduer og døre fra 2007 og frem.Udenfor kan I se frem til en lukket, sydvendt have, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er en græsplæne til børnenes leg og to sydvendte terrasser, der indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der et skur og en carport med ladeboks til elbil.Beliggenheden forener på bedste vis grønne områder med hverdagens gøremål. Fra den lukkede vej finder I bus, skole og daginstitution inden for 600 meter, ligesom I kan glæde jer over et trygt stisystem. Desuden kan I få pulsen op i sportshallen, mens skoven sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig er Slotsarkaderne og centrum en kort cykeltur væk.Kom og oplev boligen….