Beskrivelse
God pris og fleksibel overtagelse
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/8 – klik på billede –
Sjældent udbudt herlighed og især i denne stand. Boligen henvender sig både til børnefamilien, men i den grad også til parret, der ønsker at mindske havearbejdet, men alligevel godt vil have udendørsarealer.
Der findes ikke mange lejligheder med for- og baghave, badeværelse, gæstetoilet, balkon og beliggende så centralt som denne herlighed på Højagerparken 89. Den indbydende forhave med morgensol, vender mod et hyggeligt aflukket grønt område, hvor der er gyngestativ til de små, og bænke til grillhygge for de voksne. Forhaven indikerer, at det er kvalitet, der venter os indenfor. Du mødes af et lækkert køkken med hvide moduler fra Svane Køkkenet med fine detaljer og et super lækkert lysindfald. Af detaljer skal der nævnes en ovn i arbejdshøjde, Quooker og en yderst eksklusiv emhætte fra mærket Falmec. At stå ved vasken og holde øje med sine børn mens de leger i det grønne er ren idyl.
Køkkenet er åbent mod den store stue, hvor der er oceaner af plads til både spisebordet og sofaarrangementet. Vinduespartiet for enden af stuen, langs hele lejligheden, giver en lækker gennemstrømning af lys i hele etagen. Det store dørparti, lukker naturen ind i stuen og trækker dig utvivlsomt ud til den hyggelige have med plads til mange spisende gæster, eller en trampolin og legeområde til børnene. En pæn og elegant trappe fører fra stuen op til første sal. Én stor fordelingsrepos giver adgang til de oprindelige fire soveværelser og et stort badeværelse. Sælger er i den heldige situation, at de har kunne slå de to værelser sammen, så der i dag er et ekstraordinær lækkert walk-in closet i forbindelse med deres soveværelse. Herfra er der udgang til balkonen med den skønneste udsigt over haven og det grønne område. De to andre værelser er i god størrelse med et godt lysindfald. Lejligheden byder på toiletforhold på begge etager.
E/F er veldrevet og til lejligheden tilhører der brugsret til depotrum, gratis vaskeri samt gode parkeringsforhold. Der er både mulighed for at søge om et ekstra depotrum og en carport-plads til bilen. Beliggenheden er central med gåafstand til gågaden, S-toget og Ballerup-centeret. Via stisystemer kan børnene nemt komme til skoler og institutioner, helt uden at krydse de store veje.
Sælger er fleksibel på overtagelse og vi fremviser med stor fornøjelse….