Højbjerggårdsvej 41, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet oplevelsesbolig i smuk natur

I Holtes naturskønne omgivelser tegnede to arkitekter i 1992 denne fuldkommen enestående bolig til sig selv og deres familie. Den er tilpasset naturgrundens betingelser i en sådan grad, at det i oplevelsen kan være vanskeligt at adskille de indendørs og udendørs arealer. På samme måde som husets forholdsvis beskedne grundareal blender umærkeligt ind i det store fællesareal med sø og videre ud i grønne arealer. Det er i den grad en totaloplevelse af følelse og fornuft. Boligen er designet omkring hovedstuen, hvor loftshøjden når helt op i 4,64 meter på højeste punkt. Det er særdeles højt og skal egentlig opleves på stedet for at give mening, for det er noget skal tage til sig med sansehjernen mere end fornuftshjernen og et målebånd. Fra stuen kan man gå videre til nedre stue og til den anden side en glasstue eller udestue, som giver frit og uhindret udsyn til det grønne udenfor. Fra stuen kan man også kigge til siderne, hvor der til hver side befinder sig to værelser, hvor de to ligger nede og de to oppe. Værelserne oppe er forbundet af en svalegang, der også giver mindelser om en kommandobro. Her kan man sidde og lade blikket glide ned i hovedstuen og videre ud ad vinduerne. Man kan i det hele taget få en masse fantastiske rumoplevelser ved at kigge rundt, op og ned, ud og ind. Der er noget til sanserne alle vegne. Detaljer som det runde vindue, hjørnevinduer og vinklerne i loftet er blød nougat for øjnene, ligesom dobbeltdørene, der går igen flere steder, er fine og gennemtænkte detaljer i boligens arkitektur. Intet er tilfældigt her. Der er også to badeværelser, det ene oppe og det andet nede. Haven er ikke pedantisk aftegnet og indhegnet, men går i ét med den grønne og blå natur. I det uhyre smukke og varierede terræn får I træer, marker og sø, der også tiltrækker et alsidigt dyreliv, så I kan høre frøer kvække og fugle kvidre højt oppe i træerne. I kan lokke dem længere ned og tættere på med foderbræt og vandbassin, også de mere sjældne arter, så I kan opleve det privilegium, som det er at kigge på fuglenes farverige fjerdragter og sjove adfærd. Selv om I bor et sted, der er tæt på at være et naturparadis med fredede naturområder omkring jer, er der faktisk ikke særligt langt til civilisationens fornødenheder som skole og børnehave, der ligger i nogle få hundrede meters gåafstand fra boligen. Togstationen ligger to kilometer væk og kan nås på en ti-tolv minutters cykletur. Det samme gælder for Holtes glimrende udbud af dagligvarebutikker, øvrige butikker og spisesteder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Højbjerggårdsvej 41 , 2840 Holte8.250.000 kr.47.278 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.367 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 174 ㎡Grund: 693 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1992