Højdedraget 34, 9530 Støvring

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Unik udsigtsvilla på lukket vej og med kort afstand til Aalborg

På Højdedraget 34 i Støvring møder I denne fortrinlige og elegante villa, der foruden en decideret fremragende beliggenhed, hvor korte afstande til alt det, I skal bruge i hverdagen, kombineres med en smuk udsigt over fredede naturarealer og byens tage. Der er kort afstand til Rold skov, hvor søndagen kan nydes med hele familien. Huset er opført i 2006 i suveræne materialer, som får følgeskab af et hav af nydelige detaljer, lækre løsninger og en skarp, veldisponeret planløsning, der blandt andet udgøres af et forrygende opholdsrum, store værelser og en beboelig kælder, som i øvrigt er godkendt til beboelse. Velkommen til. Adressen er uden tvivl en af ejendommens væsentligste kvaliteter. I bosætter jer for enden af en lukket vej, og ud mod vest, samme vej som husets store glaspartier er orienteret, åbner landskabet sig ned mod ådalen. Takket være den højt hævede placering kan I se vidt og bredt til områdets skove med både nåle- og løvtræer, mens også viewet over byen er en sand fornøjelse. Beliggenheden er imidlertid ikke blot og bar staffage. Den er tilmed praktisk, og fra hoveddøren kan I på få minutter gå til langt de fleste af Støvrings tilbud. Det gælder både skole og gymnasium, pasningstilbud til de mindste og dagligvarebutikker, ligesom I selvsagt har korte afstande til al den smukke natur, som I kan se fra huset. Allerede udefra præsenterer villaen sig med et skarpt udtryk i form af sten fra Petersen Tegl, der ledsages af zinkbeklædninger, og inden døre råder I over 251 etagemeter, som udspringer på hver side af det store alrum i midten. Taget er naturskifer, som giver boligen det helt rette udtryk. På den vestlige side heraf ses det enorme opholdsrum med lydlofter, der er ført til kip, og takket være de forskudte niveauer, er der gjort naturlige sektionsinddelinger uden at bryde det åbne rumforløb. Her ses også det stilrene køkken med stenbordplade. Alle armaturer i boligen er rustfrit stål fra Vola. I den modsatte del af boligen venter tre regulære værelser, hvoraf to er forsynet med anseelige hemse. Sammesteds finder I et badeværelse, et bryggers og forbindelse til den integrerede dobbeltgarage, som også kan benyttes til multirum eller festsal. Underetagen råder over endnu et værelse og yderligere et badeværelse. Haven er anlagt i en stil, der matcher villaen, og på de solrige terrasser mod syd og vest er der fabelagtige muligheder for at nyde sommeren i fulde drag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Højdedraget 34 , 9530 Støvring5.700.000 kr.21.760 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.448 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 221 ㎡Grund: 1318 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2006