Beskrivelse
Skønt og velindrettet etplanshus i attraktivt område
Drømmer du om et smukt, indflytningsklart hus i en eftertragtet bebyggelse? Så er dette huset for dig! Beliggende i et populært og roligt kvarter med børnevenlige villaveje og legepladser. Huset er i flot stand med mange fine detaljer og byder på en gennemtænkt indretning med separat afdeling til forældre og børn.
Ejendommen:Boligen er opført i 2004 og er løbende blevet passet og plejet og fremstår virkelig velholdt. Huset er opvarmet med fjernvarme, har gulvvarme over alt, har et varmegenvindingsanlæg og solceller som sikrer et lavt energiforbrug. Huset er på 155 velindrettede kvadratmeter med indbygget carport og udhus. Grunden er regulær og overskuelig på 829 m2 med velplejet ugenert have beliggende mod syd med masser af sol hele dagen.
Indretning:Man bydes velkommen i den fine entré som fungerer som en fordelingsgang til resten af boligen. Her har du adgang til det første børne-/gæsteværelse samt forældreafdelingen med et stort soveværelse og via walk-through garderobe adgang til et flot badeværelse. Husets samlingspunkt er det skønne lyse køkken/alrum med udgang til haven og en nyanlagt træterrasse. I forbindelse med alrummet ligger stuen, som har et fantastisk lysindfald fra både syd og vest. Herfra er der ligeledes udgang til træterrassen, hvor solen kan nydes hele dagen. I den anden ende af boligen finder du husets bryggers med vaskefaciliteter samt opbevaringsplads. Børneafdelingen består af to lyse og indretningsvenlige børneværelser med indbyggede skabe samt et pænt børne-/gæstebadeværelse med brus.
Området:Hyrdehøj er et af Roskildes “nye” og meget attraktive områder, hvor man er omgivet af rolige villaveje og børnene frit kan løbe og lege. Der er flere gode legepladser, grønne områder og skøn natur lige uden for døren, hvor der bl.a. kan nævnes Hyrdehøj skov og det store rekreative område ved Lynghøjsøerne som er under en kilometer fra hoveddøren. Skole, børnepasning og indkøb er inden for gåafstand og medbybussen er du på Roskilde Station på ca. 10 min….