Beskrivelse
STRÅTÆKT LIEBHAVERI I SKOVENS DYBE OG STILLE RO
Idyllisk villa med grå pudsede facader og tag belagt med strå, opført i 1906, enestående beliggende i skovbrynet til Jægersborg Hegn. Ejendommen har nem adgang til skoven samt cykel- og gangstier, der fører til Vedbæk Havn og strand.
Huset ligger i gåafstand til både folkeskoler og Nærum Gymnasium samt Nærum Hovedgade, hvor der findes et udvalg af indkøbsmuligheder, caféer og restauranter.
Den højtliggende grund på 1.215 m² sikrer en fantastisk og ugeneret udsigt fra samtlige rum i huset. Haven er smukt afskærmet af beplantning og byder på flere hyggelige opholdskroge.
Boligen rummer 199 m² fordelt på stueplan og 1. sal samt en velindrettet kælder på 101 m². Derudover findes en garage og et charmerende anneks med stråtag, begge opført i samme stil som hovedhuset.
Stueetagen byder på en imponerende hall med gæstetoilet, et stort, funktionelt køkken med spisekammer, en lys og rummelig spisestue med plads til familie og gæster, en hyggelig opholdsstue samt et kontor med direkte udgang til haven, hvorfra man kan nyde de rolige omgivelser.
Villaens indre emmer af charme med et væld af detaljer, der stammer fra husets oprindelse, hvor der ikke blev gået på kompromis med håndværket. Der er indbyggede skabe, lysgivende karnapper, smukke udskårne loftsbjælker og høje paneler.
Fra hallen fører en elegant trappe til husets 1. sal, hvor en lang fordelingsgang giver adgang til fire gode værelser, heraf ét med udgang til en balkon, et påklædningsrum og et stort, lækkert badeværelse, som også har egen udgang til balkonen. Alle værelserne byder på en skøn udsigt til den omkringliggende natur.
Kælderen har egen indgang og rummer fire disponible rum, en vinkælder samt et bryggers….