Højelsevej 5, 4623 Lille Skensved

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Idyllisk beliggenhed og nyt stråtag på hovedhuset

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/3 – klik på billede –

Så er dette helt sikkert ejendommen for dig. Bindingsværkshus fra 1805, som løbende er blevet vedligeholdt, og i 2005 gennemgik huset en større ombygning/renovering, så det fik den indretning, det har i dag. Her blev alt på nær ydervægge og tag istandsat. Der blev blandt andet lagt nye gulve med gulvvarme overalt, og begge badeværelser blev renoveret.
I 2017 valgte sælger at opføre en 91 m2 tilbygning, så der i det hele er 231 m2 beboelse. De 231 m2 er opdelt, så den oprindelige del er indrettet til beboelse for ejendommens ejere. Denne del er 140 m2 og indeholder en meget stor stue med loft til kip, og i forlængelse af stuen ligger det store spisekøkken, som er holdt i landlig stil og ligeledes med loft til kip, hvilket giver en helt fantastisk rumfornemmelse. Yderligere i beboelsen findes to badeværelser, hvoraf det ene ligger i direkte forbindelse med soveværelset. Endnu en stue med trappe til en funktionel hems og sidst, men ikke mindst, det store bryggers.
Tilbygningen på 91 m2 ligger separat, og benyttes i dag til udlejning af værelser ”Bed & Breakfast”, og er derfor indrettet med et stort fællesrum i midten, og fire ens værelser med hver deres private badeværelse. Såfremt en køber ikke ønsker at forsætte med udlejning, kan denne del f.eks. udnyttes til en teenageafdeling.
Mellem de to bygninger finder du den hyggelige gårdhave/terrasse, som virkelig er ugeneret og summer af landsbyidyl.
Den store grund på 2.636 m2 passer perfekt til huset. Den er enkelt anlagt, meget velholdt, og ligger faktisk meget ugeneret for naboerne og mod øst ud til åbne marker. Her er store terrassearealer og en del udbygninger, såsom dobbelt carport med tilhørende udhus, yderligere et udhus, havepavillon og et hyggeligt legehus.
Højelse er en lille landsby, som ligger utrolig centralt. Der er under 7 km til Køge centrum, og kun 5 minutter i bil til Køge Bugt-motorvejen. I selve byen er der skole/SFO og kirke, og 2 km væk i Lille Skensved er der togstation, indkøbsmulighed i Dagli´Brugsen, slagter, daginstitution, tankstation, pizzaria m.m.
Som navnet Højelse indikerer, ligger landsbyen lidt højere end det omkringliggende landskab, og med den flotte kirke og gadekæret, hvor der ofte afholdes arrangementer med Landsbylauget, bliver det ikke meget mere idyllisk.
Alt i alt en spændende ejendom med rigtig mange muligheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Højelsevej 5 , 4623 Lille Skensved4.995.000 kr.20.309 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.414 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 231 ㎡Grund: 2636 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1805