Beskrivelse
Stor, velindrettet villa i hyggelige Horslunde
Her på Højevej 10 i Horslunde på naturskønne Lolland finder I jeres nye base – her er plads til store og små både i hjemmet og i jeres nye by. Alle hverdagens fornødenheder og praktiske gøremål når I indenfor byskiltene, mens I har kort til strand og skov. Velkommen til! Entréen tager imod jer, hvor I kan indrette jer med en smart garderobeløsning med plads til hele familiens overtøj. Herfra bevæger I jer ind i boligens lyse stue, hvor I får dejlig plads til at indrette jer med plads til det store langbord, som hele familien kan samles om, samt et hyggeligt sofahjørne til velfortjent afslapning efter en dag på farten. Ved siden af har I boligens rummelige køkken med flot skabs- og bordplads, så både store og små hænder kan hjælpes ad med madlavningen. Herfra har I udgang til en fin størrelse udestue med plads til at sætte jeres eget præg for hyggelige stunder. Fra køkkenet har I adgang til flere anvendelige disponible rum samt et badeværelse med gulvvarme og boligens første værelse. På 1. sal venter jer en repos, der fører jer ind i yderligere 3 gode værelser – her bliver pladsmangel ikke et problem, når børneværelserne, soveværelse og hjemmekontoret skal indrettes. Med jeres nye adresse i Horslunde har I alt til hverdagen tæt på. Indkøb klares i byens DagliBrugs, og søndag morgen kan gåturen gå til byens bager efter morgenbrød, før resten af huset vågner. Hertil finder I daginstitution til de mindste samt skole til de største børn få minutter fra hjemmet, mens fritidsliv er at finde i Ravnsborghallen og boldklubben. I har blot 6 kilometer til skøn badestrand og natur, mens I på 15 minutter når Nakskov. Book jeres fremvisning allerede nu.; …