Beskrivelse
EJENDOM MED TO LEJLIGHEDER BELIGGENDE CENTRALT I RØDEKRO
Ejendommen ligger helt centralt i skønne Rødekro – en beliggenhed der er ideel for både det unge par, seniorerne og børnefamilien, da I kommer til at bo helt centralt og dog i ganske rolige omgivelser.
Fra adressen kan I gå til den lokale idrætshal, ligesom I hurtigt når byens station og nabolagets hyggelige legepladser til fods. Det samme gør sig gældende for dagligvarebutikker, specialforretninger, frisører, apotek og bageri mm. Derudover kan jeres skolebørn nemt klare turen til Hærvejsskolen på cykel på egen hånd – turen tager kun seks minutter.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det er afgjort, at beliggenheden er i top, og heldigvis behøver I heller ikke gå på kompromis med ejendommen, der er lys, indflytningsklar og velindrettet.
I får hele to boliger – en mindre lejlighed på førstesal og en større en af slagsen i stueplan. Lad os begynde i sidstnævnte, hvor I kan se frem til et dejligt spisekøkken i forbindelse med boligens spisestue. Herfra er der franske døre til dagligstuen, der er indrettet med brændeovn og pænt trægulv.
Lejligheden byder også på soveværelse med skabsplads og et godt kontor ligeledes med et fast skab samt badeværelse med bruseniche. I får også et mindre men velindrettet bryggers med plads til vaskefaciliteter i forbindelse til entréen, der har garderobeskab. Fra bryggerset leder en dør ud til et disp. rum med godt med skabsplads og videre frem til ejendommens garage/værksted.
Førstesal er indrettet med en separat lejlighed, som kan lejes ud, eller måske skal familiens teenager forsøger sig på egen hånd heroppe, inden der flyttes i helt egen bolig. Denne lejlighed rummer et mindre, men velindrettet spisekøkken samt to værelser, hvoraf det ene snildt kan gøre sig ud for en stue. Boligen rummer også badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine.
Udendørs venter en hyggelig have med terrasse og plæne med drivhus, stedsegrønt og plads til legende børn. Dertil garage/værksted med integreret skur….