Beskrivelse
På en stille lukket villavej centralt i Østervrå finder du Højlundsvej 69. En vinkel villa opført i røde sten, nyere sorte træ-alu vinduer, villaen er fuldmuret og de røde sten står flot til det sorte tag og den sydvendte gavl, der er smukt beklædt med træ.Bryggers, med røde teglklinker og træarrangement med vask, rummer god plads til opbevaring. Fra bryggers kommer man ind i et lyst og indbydende køkken med hvide glatte skabselementer, fin spiseplads og laminatgulv. Fra køkkenet er der udgang til hall med nyt dørparti, som giver et godt lysindfald, herfra fører en ligeløbstrappe op til 1. sal. Fra hallen er der adgang til værelse, badeværelse og to stuer. Værelset har indbyggede skabe og laminat gulv. Badeværelset har muret bruseniche og hvidt sanitet. I den sydvendte stue er den smukke røde sten gennemgående og udgangen til overdækket terrasse, samt de to store vinduespartier giver et godt lysindkast. Vinkelbygget på huset findes husets anden stue. Klinkegulv med gulvvarme og igen her den røde stenvæg. 1. sal (er ikke registreret på BBR) rummer stor repos og dejligt soveværelse med udgang til skøn sydvendt svalegang, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Det vil være muligt at lave fx. to børneværelser hvis man ønsker at udnytte rest af loftet.Østervrå er en harmonisk by med stort set alt du har brug for i dagligdagen, daginstitutioner, indkøb, offentlig transport og et godt og varieret foreningsliv….