Beskrivelse
Velkommen til Østervrå, som er en hyggelig by med et aktivt foreningsliv for alle aldre. Byen rummer alt, hvor der er behov for og her er både indkøb, skole, bager, sundhedshus, idræts- og kulturcenter mm. Østervrå ligger yderst centralt med 20 km. til Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Sæby, så uanset om du skal øst eller vest er der omtrent lige langt. Huset ligger i rolig kvarter og der er kun 800 meter til indkøb, 800 meter til idrætshallen og 500 meter til skole. Huset er løbende moderniseret og kvadratmeterne er rigtigt godt udnyttet. Man ankommer til en fin flisebelagt indkørsel og kører direkte ind i husets carport, hvor bilen kan parkeres. I enden af carporten er der et udhus, der anvendes til opbevaring. Have er velanlagt og man fornemmer straks en velplejet “oase”. Indenfor ankommer man i husets bryggers som er pænt og med plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Videre ind ligger spisekøkkenet (2012) som er med hvide låger og et flot gulv, som går videre ind i stuen hvor der er plads til både spise- og opholdsafdeling. Fra stuen kommer man videre ud i den hyggelige havestue, som kan nydes på en regnvejrsdag og som er med til at forlænge sommeren. I den anden ende af huset er der soveværelse, 2 værelser og et moderniseret badeværelse. Badeværelset er fra 2020 og med klinkegulv med gulvvarme, væghængt toilet og flotte sorte kinker i brusenichen. Udenfor findes en skøn have med gode terrasser, hvor man kan nyde mange kopper kaffer og måltider. Dette hus er bestemt et besøg værd, hvis man søger et vel udnyttet hus på en populær placering i Østervrå. Vi glæder os til at høre fra jer – RING 98401200 og få en fremvisning….