Beskrivelse
Velindrettet og rummelig etplansvilla i Stensballe
Denne velindrettede og rummelige etplansvilla er et match til børnefamilien, der gerne vil bo i fredelige, familievenlige omgivelser nær byen, vandet og naturen. Boligen er indrettet med en spændende, velfungerende planløsning, og med fire værelser, store opholdsrum og en nem have med solvendte terrasser er her god plads til familielivet inde såvel som ude.Ejendommen ligger på en lille, fredelig villavej i et familievenligt kvarter i Stensballe med trygge stisystemer og en kort gåtur til børnepasning, indkøbsmuligheder, skole og idrætsfaciliteter. Her er nem adgang til Nørrestrand, skoven og stierne langs fjorden, og alle caféerne, specialbutikkerne og spisestederne i centrum af Horsens er kun en kort cykeltur væk. Samtidig tager køreturen til Aarhus blot en halv time.Boligen er løbende renoveret og indflytningsklar, og de 177 m2 byder på store, lyse rum og smukke, originale detaljer såsom en åben pejs, nydelige gulve, flotte døre og skydedøre samt indbyggede skabe. Soveværelset er rummeligt og har skabsvæg, mens de tre værelser også er af en god størrelse. Badeværelset er indrettet med bruseinche og badekar, og foruden et praktisk bryggers og et gæstetoilet består resten af boligen af opholdsrummene. I køkken-alrummet er der god plads til fælles madlavning og hyggelige måltider, og to store stuer giver god plads til at lege med indretningen.I de lune måneder kan I trække ud på en af de ugenerede terrasser, hvor solen kan fanges dagen lang. Haven er anlagt med en nem græsplæne, og ejendommen fuldendes af en dobbeltgarage med plads til et værksted.Kontakt os allerede i dag….