Beskrivelse
Flot familievilla med den lukkede vejs måske bedste placering
Flot familievilla med den lukkede vejs måske bedste placeringDer venter jer gode oplevelser fra start til slut, når I besøger Højsdal 9, for her vil både nærområdet, villakvarteret, huset og haven opfylde alle ønsker. I overtager nemlig en flot istandsat villa, der indrammes af havens forskellige enklaver og oaser samt byder på udsigt til grønne trækroner – næsten som at være i skoven. Alt det ligger med den bedste placering på den blinde villavej, for I befinder jer helt for enden af det lukkede vænge, og en lang indkørsel tager jer yderligere på afstand af vejen, så I bor fuldstændig ugeneret i grønne omgivelser. Hareskovby er en attraktiv base for især børnefamilier, for her flytter I helt tæt på den smukkeste natur i Hareskov og nær til Furesø og Bagsværd Sø, og I har samtidig kun 20 minutter til Rådhuspladsen i København, så der kan pendles uden problemer. I det daglige er der desuden skole, indkøb, pasningstilbud og S-togsstation i en radius af 1,2 kilometer fra matriklen.Førstehåndsindtrykket er i top, når I ankommer til adressen. Huset præsenterer sig flot med en sort træfacade og hvide vinduesrammer, hvilket skaber et strømlinet udtryk. Villaen er oprindeligt fra 1974, men takket være omfattende istandsættelser er den på alle måder fulgt med tiden; såvel inde som ude. I træder således indenfor til 183 m2, der er fordelt over to etager med rene linjer og moderne design. Det er et rart hjem at være i; her er en varm og hjemlig atmosfære.De mange kvadratmeter giver jer bl.a. en førstesal med et badeværelse, et soveværelse med walk-in og et skønt stuemiljø, hvor loftet er ført til kip og blotlagte hanebånd sætter prikken over iet. Gennem gavlens store vinduespartier kan I nyde frit udsyn til trætoppene, og den grønne udsigt følger med jer ned i stueplan. Her er etagen indrettet med et bryggers, et stilrent badeværelse, to indretningsvenlige værelser og det åbne opholdsmiljø, hvor stue og køkken-alrum smelter sammen til et ægte leverum – vinklen i spisestuen har opr været indrettet med yderligere et værelse. De mange brede vinduespartier skaber en flydende overgang mellem inde og ude, mens terrassedøren åbner op til drømmen af en have. Buske, blomster og træer står i fuldt flor, så I får en grøn oase, hvor I kan nyde sol på den lækre, sydvendte træterrasse, finde skygge mellem træerne eller indtage det fine orangeri med eftermiddagskaffen. Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi I her får en flot, indflytningsklar bolig på villavejens måske bedste placering og helt tæt på såvel natur som byliv….