Beskrivelse
VIRKELIG FLOT OG GENNEMFØRT VILLA, BELIGGENDE I ATTRAKTIVT LUKKET VÆNGE
I det eftertragtede og børnevenlige kvarter Højsletten har I lige nu muligheden for at erhverve jer denne moderne villa, der egner sig perfekt til familien. I får blandt andet en separat børne- og forældreafdeling, to badeværelser og et skønt opholdsmiljø med plads til jer alle. Ude venter en skøn have med to terrassemiljøer og en integreret dobbeltgarage. Villaen rummer hele 178 velindrettede boligkvadratmeter og lever samtidig op til alle de moderne standarder og visioner, I end måtte have, når det kommer til en lækker familievilla fra 2008. Loftet går til kip i det meste af huset, og I får lækre trægulve på alle værelser, mens der er lagt skibsplanker i opholdsmiljøet. Dertil er der gulvvarme i alle 178 boligkvadratmeter.Et af boligens store plusser er opholdsmiljøet, der består af køkken, alrum og stue. I får her den optimale ramme til udfoldelse af familielivet. Køkkensektion er indrettet med hvide elementer og bordplader i sort granit, mens høje stole vil gøre sig godt ved køkkenhalvøen. Via rummets store vinduespartier, strømmer lyset ind. Især endevæggen imponerer med et glasparti i fuld højde og brede, hvorfra man samtidig kan slå dørene til udearealet. En indbygget pejs spreder varme på kølige dage, og de mange kvadratmeter har plads til et langt spisebord samt et stort sofaarrangement.Forældreafsnittet rummer et dejligt soveværelse med indbygget garderobeskab og direkte adgang til et stort og flot badeværelse med klinker, bruseniche og badekar. De to resterende værelser er placeret ved siden af hinanden, hvoraf det ene værelse er et “dobbeltværelse”, som desuden har en hyggelig hems. Værelserne er placeret sammen med boligens andet badeværelse, som har klinker og en stor bruseniche. Afslutningsvis er der boligens bryggers, der har udgang til den store dobbeltgarage. Bryggerset har masser af opbevaringsmuligheder og plads til vaskefaciliteter. Havens ene terrasse er overdækket, og den anden byder på en smuk træbænk omkring en bålplads. Her kan I roligt invitere familie og venner til en grillaften, da der er rigeligt med kvadratmeter til både spisning og afslapning Omgivelserne er rolige med både skov og åbne marker. Kvarteret har stisystem, så man kan færdes trygt. Fra adressen er der ti minutters gang til et supermarked, mens daginstitution og skole er under fem minutter væk på cykel. Tommerup Stationsby er om noget et eftertragtet sted at slå sig ned; i særdeleshed for børnefamilien, hvor alle hverdagens drømme og behov skal gå op i en højere enhed. Dét kan de her! Tommerup Stationsby ligger nemlig fortsat dejlig tæt på Odenses indre bykerne. I bil tager det blot ca. 25 minutter, fra I forlader indkørslen, til I befinder jer midt i Odense C, og det samme gælder et besøg i RosengårdCentret eller IKEA. Med offentlig transport kan turen ind til Odense Banegård tilbagelægges på kun ca. 20 minutter, fra I lukker døren bag jer, til I hopper på toget på Tommerup Station og senere træder ud i Odenses levende bymidte. Ja, transportmulighederne er geniale; også hvad angår afstanden til motorvejen på kun 10 km.Lyder dette som drømmeboligen? Så kontakt os for en fremvisning….