Beskrivelse
Flot villa, go beliggenhed og 6 soverum.
Superflot villa med yderst attraktiv beliggenhed – stort set ligger de fleste byfaciliteter i kort gåafstand fra villaen, eller lige ved villaen – herunder tæt ved skole, børnehave, sportspladsen, idrætshal, indkøb og ikke mindst den skønne skov lige for enden af sportspladsen, hvor der indbydes til masser af dejlige gåture. En beliggenhed der er yderst attraktiv for børnefamilien – og villaens størrelse indbyder til evt. den sammenbragte familie – her er indrettet hele 6 soverum i villaen. Men også meget anvendelig for familien der vil drive et mindre erhverv, herunder liberalt erhverv eller en klinik. Bag villaen er der direkte adgang til byens sportsplads, så udover den skønne store grund på hele 1.982 kvm. får børnene masser af boldbaner at boltre sig på.
Villaen som er opført i 1961, tilbygget i 1974 og endelig senest renoveret i 2014-2015 er på hele 247 kvm. bolig, hvor de 210 kvm. udgør stueetage og 37 kvm. 1.sal. På 1.salen er der et stort areal der henstår som uudnyttet loftsareal, så mangler familien plads er der rige udvidelsesmuligheder. Til villaen hører ligeledes stor dobbelt carport med redskabsrum samt dejlig overdækket areal med udgang fra spiseafdelingen, som i øvrigt er en tilbygning, og har fladt tag. Det overdækkede areal er et dejligt uderum der forlænger sommeren i begge ender.
Villaens planløsning er som følger:
Du bydes tørskoet ind i villaens forgang, da carporten udgør et overdækket areal ved villaens indgang. I carporten er der opsat troldtekt loft og har et integreret opbevaringsrum. Som nævnt forgang med adgang til gæstetoilet med lille skabsarrangement og toilet. Fra gang føres man ind til de hyggelige indrettede opholdsrum som er i åbne forbindelser med hinanden. Stor opholdsstue med indbygget pille ovn, som bidrager til den hyggelige stemning i disse rum, som er hjertet i villaen sammen med spisestuen og køkkenet. Fra spisestuen er der udgang til den hyggelige overdækkede terrasse og haven. Flot Invita køkken, lyst og godt indrettet – alle hårde hvidevarer er fra Siemens. Praktisk spisekammer. Bryggers med skabsarrangement – her også teknikskab. Fra køkken ledes man til værelsesafdelingen som består af hele 5 værelser, hvor et i dag anvendes som walk inn closet. Der er 2 værelse i enden af villaen som er meget store og begge har udgang til terrasse hvor svalegangen er ovenover. Herudover badeværelse med skabsarrangement og bruseniche. Opgang til 1.salen sker via flot trappe med ovenlysvinduer. På 1.salen finder man stort værelse/stue med udgang til svalegang, hvorfra man har en skøn udsigt til boldbanerne og skoven. Rummet er lagt med flot trægulv og opsat træloft. På 1.salen finder vi også det 3. toiletrum, her med kar. I dette rum er opsat de smukkeste kakler af keramiker Signe Boesen Northrup – de er med til at give rummet et retro udseende som er værd at bevare. På 1.salen har man udgang til uudnyttet loftsrum, som dog er super anvendelig til julepynt, kufferter og m.m.m. og evt. ekstra udvidelse af boligens kvm. hvis dette måtte være behovet.
Alt i alt får man her pladsen! – pladsen til familien, pladsen til et liberalt erhverv eller klinik o.lign. men også den bynære beliggenhed.
Fakta:
Energimærke C
Pillebrændeovn fra 2014
Vinduer og døre er mrk. Outline og skiftet i 2014
Tag i stål oplagt i 2014
Carport på 57 kvm. er opført i 2017
Olietank fra 1961 er nedgravet og afblændet. Firmaet Fensmark har udført kontrol af tanken og udarbejdet sløjfningsattest.
Alle hårde hvidevarer i køkken er mrk. Siemens
Der er opsat stakit og hegn i hækken, således grunden er hunde sikret.
De store Lindetræer ud mod vejen tilhører sælger.
Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til de, der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole er tosporet med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggenhed på en dejlig naturgrund….