Beskrivelse
Energioptimeret hus i hjertet af Mosekvarteret – 234 etagemeter
I hjertet af Mosekvarteret Søborg finder I her 234 gennemrenoveret kvadratmeter. Denne villa kombinerer oprindelige unikke detaljer med moderne komfort.Huset er nyrenoveret og hele kælderen har samme høje kvalitet som stueplan, hvilket bringer det samlede boligareal op på 234 etagemeter.Stueetagen råder over 4 fine værelser, og en gennemtænkt planløsning med børnefamilien for øje. De originale skabe, værelsesdøre og elmetræsgulve er bevaret og giver huset charme. I får et nyt moderne køkken i åben forbindelse med stue, hvor nye ovenlysvinduer supplerer med naturligt lysindfald. Fra stuen er der direkte udgang til en stor nyanlagt træterrasse. Terrassen er i flere niveauer, så solen kan nydes hele dagen og fra flere vinker. Den er bygget i Ipetræ, en hård eksklusiv træsort, som holder faconen i al slags vejr og kun kræver minimal pleje.Huset afspejler, at renoveringen er gennemtænkt. Alle materialer er i høj kvalitet og moderniseringer er gennemført, så 60er villaens kendetegn er bevaret. Detaljerne kan suppleres på en fremvisning.Huset har nyere tegltag, 3 lags termovinduer, nyere fuger, isolering i hulmurene og på loftet. Ydermere er kælderetagen isoleret, radonsikret, og med ny kloak og gulvvarme. Samlet set bidrager det til optimal funktionalitet og energiforbrug. Sandfarvede klinker og indbyggede spots bidrager til det behagelige indeklima og fjerner alle tanker om kælder. Der er separat indgang og mange anvendelsesmuligheder for rummene, fra teenageafdeling til arbejdsplads.Grunden er 774 m2 stor. Haven er lys med sol det meste af dagen, nem at holde og med god plads til hygge og leg.I finder Højtoftevej midt i det eftertragtede Mosekvarter og med Utterslev Moses grønne områder som nabo. Med den gode beliggenhed er forbindelserne til resten af København gode og det er nemt at koble sig på motorringen og de store indfaldsveje, hvis I ikke foretrækker at tage turen på cykel….