Beskrivelse
Velindrettet villa med dejlig have centralt i Glostrup
På en rolig vej i den centrale del af Glostrup ligger denne indbydende villa i tre etager, som nu kan danne ramme om jeres familieliv. Foruden en god, anvendelig kælder kan I se frem til 108 m2 fordelt over stueplan og første sal. Her venter en stor stue med forbindelse til køkkenet samt tre værelser og et badeværelse. Dertil kommer en fin udestue, som fører videre ud i den skønne, private have. Beliggenheden er helt i top, og I flytter ind på en stille villavej med et godt naboskab. Her tilgodeses I også af den korte afstand til alle hverdagens gøremål, og I kan faktisk gå til det meste. I finder nemlig både skole, daginstitution, indkøb, busstoppested og Glostrup Station inden for en radius af 850 meter, mens der ligger flere sportsfaciliteter i kort cykelafstand. Endelig kan I også spadsere til byens shoppingmuligheder, spisesteder og biograf.Villaen er opført i 1952 og præsenterer sig udefra med en rød murstensfacade, der får kontrast af de hvidrammede vinduer og døre. Indenfor hersker der en charmerende og hyggelig atmosfære, og rundturen begynder i den rummelige stue, hvor I kan samle familien. Her er der både plads til en afslappende sofasektion og en spiseafdeling nær den åbne forbindelse til køkkenet, som er udført med hvide fronter og en indbygningsovn i en behagelig arbejdshøjde.I stueplan får I ligeledes et værelse med et indbygget skab samt et badeværelse med brus. Førstesalen byder ind med to store værelser og en repos med mulighed for at indrette med eksempelvis et skrivebord. Dertil supplerer kælderen med to disponible rum, et bryggers, et toilet og et rum med tekøkken. I sommerhalvåret kan børnene boltre sig i den pragtfulde have, mens både udestuen og terrassen let arrangeres med havemøblerne til afslapning og skønne måltider….