Beskrivelse
Lad os slå det fast med det samme – her er beliggenheden i højsædet! I bosætter jer på toppen af dette gamle vænge med en uovertruffen udsigt over byens tage, svenskerkysten og selvfølgelig Øresund. Her er sjældent udbudt ikke en kliche, da ejendommen har været ejet af samme familie i over 100 år. Den nuværende bolig er opført tilbage 1977 og fremstår flot og velholdt i bedste autentiske 70´er stil. Selvsagt trænger boligen til en del opdateringer, hvis man vil leve op til nutidens standarder og er derfor den oplagte mulighed for, at sætte sit eget præg på sin kommende drømmebolig.Her er mulighederne mange. Man kan vælge at bygge til, renovere eller sågar bygge nyt. Det er helt op til en selv at udnytte det store potentiale denne beliggenhed bidrager med. Glæd jer til at sidde på terrassen med morgenkaffen og herfra nyde udsigten over byens tinder og sundet mod sydøst. Stueplanet er klassisk indrettet for perioden, med et stort åbent opholdsmiljø, tre værelser og to badeværelser. Køkken-alrummet i forlængelse af stuen udnytter lysindfaldet godt med anseelige, syd/østvendte vinduer og fra stuen er der adgang til terrassen. Videre ned i underetagen, ligeså med mange forskellige muligheder. I dag rummer underetagen boligens viktualierum og egen billardstue og så er der separat indgang udefra.Udover villaen får I et charmerende anneks nyrenoveret i 2010, med eget køkken og bad og på 1. salen et lækkert opholdsrum, hvorfra der er udgang til en altan med den skønneste udsigt.Denne attraktive beliggenhed, er med til at tage boligen til et andet niveau, hvor I kan glæde jer over 10 minutters gang fra en lækker badestrand med lystbådehavn og Kronborg Slot om styrbord og få hundrede meter til Marienlyst Slot og Kongens Have. Skoler, institutioner samt indkøb ligger endvidere indenfor kort afstand og samtidigt en beliggenhed der giver gode muligheder for både at udfolde et aktivt fritidsliv og nyde naturen i fulde drag….