Beskrivelse
Istandsat familievenlig villa på en rolig villavej i populært område i Overlund
I et attraktivt område i Overlund nær Nørresø ligger denne hyggelige villa, der blev opført i 1973 på en rolig villavej. Gennem tiden er boligen istandsat og vedligeholdt, og i 2017 blev den tilbygget, så der venter en flot og imødekommende 163 kvm stor bolig, der er lige til at flytte ind i.Området har meget at byde på, herunder flere indkøbsmuligheder inden for gåafstand samt pasningstilbud og skoler med sikker skolevej. Derudover er der i det nære miljø flere legepladser og let adgang til naturen bl.a. ved søerne, Asmild Enge og det skønne område ved golfbanen. Der er ligeledes et godt sammenhold med de nære naboer.Villaen fremstår lys med de mange vinduer, der lukker lyset inden for. Inden for de seneste 2 år er der lagt nye gulve over det meste, hvilket har skabt en god sammenhæng med gennemgående gulve, og der er opsat et flot køkken med karakter.Planløsningen er praktisk og passer godt til familielivet med store fælles opholdsrum, og en forældre og en børneafdeling. Der er i alt 5 gode værelser, så der er god plads til den store familie.Man får adgang til boligen enten via det praktiske bryggers eller via den pæne entré, hvor der ligger et stort værelse med eget badeværelse. Fra bryggerset får man videre ind i det umbra grønne Kvik køkken, der primært har skuffer og gode kvalitetshvidevarer fra Siemens og AEG. I åben forbindelse ligger alrummet og den hyggelige opholdsstue, hvor der også er en brændeovn, der bidrager med varme. Herfra er der videre indgang til et værelse og entré samt udgang til en skøn solrig terrasse. På den modsatte side af køkken-alrummet ligger en afdeling med 3 værelser, og endnu et badeværelse.Ude er der anlagt en dejlig nem have med græsplæne omkranset af hæk og med både bærbuske og frugttræer, som man kan plukke af, ligesom der er etableret en stor sandkasse.Til boligen hører en stor carport, der har fået nyt tag og med medfølgende redskabsrum med god opbevaringsplads….