Beskrivelse
Charmerende “tvillingehus” beliggende i det attraktive “Højvangs kvarter”
Er du på udkig efter et super charmerende hus, med rigtig god beliggenhed tæt på alt det, som betyder noget? Så er Højvangs Alle 11 det helt rigtige valg.Det charmerende og velholdte hus fra 1928 er løbende vedligeholdt og fremstår dejlig lyst og indbydende. I stueetagen kommer man ind i en mindre entré med plads til overtøj mm. Herfra er der adgang til en rigtig hyggelig stue med brændeovn og åben forbindelse til en stor spiseafdeling og køkken. Fra spiseafdelingen er der en flot fransk dør ud til husets absolutte “highlight”, en stor muret vinterhave med indlagt gulvvarme. De flotte store vindues partier giver et helt fantastisk lysindfald og vinterhaven er et oplagt sted til både afslapning og hyggelige stunder med familien og venner. Fra køkkenet, som er holdt i lyst inventar, er der en lille mellemgang til husets flotte og velholdte badeværelse med travertin gulv og vægge.Husets 1. sal rummer et repos samt et stort værelse og et stort soveværelse med indbygningsskabe. I kælderplan, som er på 30 m², er der to disponible rum med masser af anvendelsesmuligheder. Udenfor får I en dejlig nem og lukket have og en stor fliseterrasse og et lille praktisk skur til opbevaring af haveredskaber mm. Til huset hører endvidere en stor carport.Fra huset er der kun få minutters gang til både bager, Netto, 7 Eleven samt vuggestue, skole og offentlig transport. Vognsbølparken er også kun en kort gåtur væk herfra og det tager ikke mange minutter på cykel eller bil at komme ind til Esbjerg Centrum.Kontakt os for en fremvisning af dette dejlige hus!….