Beskrivelse
GEDIGENT RÆKKEHUS PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN
RÆKKEHUS MED FANTASTISK UDSIGT OVER LINDHOLM KRIDTGRAV. Her på Højvangsvej 34 har vi nu æren af at udbyde dette velholdte rækkehus, hvis veldisponerede planløsning og fantastiske placering i Nørresundby henvender sig til både den store og lille børnefamilie. Velkommen til! OMRÅDEJeres kommende hjem er placeret i et roligt område i Nørresundby, som er kendetegnet ved private villaveje og rekreative parkområder såsom Skanseparken og området omkring Kridtgraven inviterer til lange gåture i ro og fordybelse. Særligt børnefamilien kan også nyde godt af de mange institutioner, skoler og indkøbsmuligheder, hvis korte distance giver en gnidningsfri hverdag, hvor det hele går op i et højere plan. På den anden side af Limfjorden finder I desuden Aalborg Centrum, som byder på alskens kultur og spisesteder. EJENDOM Jeres kommende hjem står flot og velholdt frem i det omkringliggende bylandskab med en rødstenet facade, som prydes af kvadratiske vinduespartier. Hertil kommer et skønt udeareal ud til begge sider, hvor forsiden består af en flisebelagt indkørsel med plads til parkering. Bagsiden rummer desuden en grøn, ugeneret have med enkelte bede samt en overdækket terrasse for enden. Og da huset er placeret på en lettere kuperet grund, giver det jer en fantastisk udsigt over den nærliggende Lindholm Kridtgrav. INDRETNING Boligen fordeler sig på tre plan: et stueplan, en førstesal og et kælderplan. Fra hoveddøren træder I direkte ind i entréen i den høje stueetage, hvis planløsning byder på et kombineret køkken- og gangareal samt en rummelig stue med adgang til en skøn terrasse. Fra gangen kan I tage trappen op til førstesalen, som består af en værelsesafdeling med tre værelser og et stort badeværelse. Til slut ses kælderetagen med et vaskerum og flere disponible rum. Det skal her nævnes, at dette hjem fremstår i velholdt og indflytningsklar stand, samtidig med at det inviterer til, at I som de kommende ejere indretter helt efter egne ønsker og behov….