Beskrivelse
Velbeliggende villa
Denne gulstens villa i et plan centralt beliggende i Tårs på blind villavej. Boligarealet er på 162 m2 heriblandt 4 værelser samt 2 badeværelser.Adgangen til boligen her finder du henholdsvis via entreen eller bryggerset, hvor man kan komme tørskoet ind med sine indkøbsvarer direkte fra garagen, idet passagen mellem garage og bolig er lukket så der på denne måde bliver et godt rum til opbevaring mv.I Selve bryggerset er der god skabsplads og bordplade med vask samt plads til både vaskemaskine og tørretumbler, fra bryggers kommer du ind i et dejligt lyst køkken med glatte låger med birketræs struktur og fin spiseplads samt skibsgulv med gulvvarme, herfra er der udgang til både entreen og til stuen. Stuen er en stor lys vinkel stue med terrassedør og stort vinduesparti mod vest, i stuen er der lyst gulvtæppe samt panelloft – der er ældre brændeovn i stuen og denne har ikke været anvendt i flere år og skal fjernes eller udskiftes ved ejerskifte.Fra entreen har du adgang til bade og sove afdelingen, her finder du både et badeværelse med oprindelige mørkeblå fliser og karbad samt hvidt arrangement, og et lidt nyere grønt badeværelse med bruser samt hvid porcelæns vask og skabs arrangement med hvide jalousis låger, derudover finder du tre værelser og et soveværelse alle med indbygnings skabe, derudover et lille kontor/strygerum. Udenoms arealet byder på mange flotte buske rundt om huset, samt dejlig lukket have med drivhus og flere terrasse områder, så der kan altid findes en solrig plads og der er muret garage med plads til hobbyaktiviteter..Boligen ligger tæt på skole, daginstitutioner, indkøb mv. Byen der rummer et rigt foreningsliv og med en aktiv hal. Omkring Tårs findes der mange skønne naturområder, blandt andet det rekreative område ved Højmarks søerne, Boller Sø og ved Bålhøj med udsigtstårn….