Beskrivelse
Spændende og karakteristisk bolig i stationsbyen Knabstrup
I den lille hyggelige by Knabstrup, to stationer fra Holbæk, udbyder vi en pænt renoveret bolig, der har status som ejerlighed og opleves som et enderækkehus med terrasse i fuld husbredde direkte ud fra stuen og en fin tilhørende have. Der er i alt fem boliger i bygningen, som tidligere har været en købmandsgård.Ejendommen blev opført i 1887 og senere indrettet i flere boliger, så man opnår fordelene ved at bo tæt med andre, samtidig med at I får et dejligt ugeneret udeareal og en bolig med sin helt egen charmerende indretning. Boligen blev grundigt renoveret i 2007 og er sidenhen blevet omhyggeligt vedligeholdt og løbende opdateret, så den fremstår klar til indflytning. Her er således kommet nyt køkken i 2021, ligesom væggene er pæne og gulvene er oliebehandlede.Boligarealet er på 125 kvadratmeter og med rum i både stueplan og på første sal, så den er velegnet til både en familie og et par med behov for ekstra rummelige forhold til hjemmearbejdspladsen, som kan indrettes ovenpå, hvor I kan se frem til at råde over et stort værelse og et mindre plus udgang til en mægtig altan. Måske til behandlerrum, tegnestue eller andre former for kreativ virksomhed. I stueplan er der et stort soveværelse og ellers en åben og lys planløsning til opholdsrummene, der starter allerede ved entréen og fortsætter direkte ud i køkkenet og videre til opholdsstuen og ud til terrassen. I får desuden et stort badeværelse med bruser og installationer til en ekstra. Vaskemaskinen kan placeres i den nabobygning, der støder op til boligens have.Udover den store altan ovenpå og den ugenerede terrasse i forlængelse af stuen råder I også over et havestykke, der er udlagt med græs, så det er nemt at gå til, både hvis I vil benytte det som det er, eller hvis I vil videreudvikle det med flere planter og blomster af den kultiverede slags eller til et vild-med-vilje bed til gavn for sommerfuglelivet og den øvrige biodiversitet.Omgivelserne i Knabstrup er kendetegnet af rolige og venlige forhold og med flere faciliteter. Den vigtigste er nok togstationen, som ligger få skridt fra boligen, og gør det muligt at komme hurtigt til Holbæk. Man skal kun køre to stationer og bruge cirka ti minutter på turen. I kan også køre til Roskilde og Kalundborg med toget på cirka en halv time. Desuden er der i Knabstrup en bager, en slagter og et fitnesscenter, som kan benyttes døgnet rundt….