Beskrivelse
Går turen forbi den hyggelige havneby “Knebelbro”, så kan man ikke undgå at se Holmbjergvej 83, som fremstår som en nydelig ejendom, i flot, karakteristisk “murermester-stil”. Udsigten tager pusten fra de fleste. 1. salen er det sted i huset, hvor udsigten kan nydes mest og kommer til fulde. Den vestvendte orientering giver en smuk solnedgang og udnytter dagens sidste lyse timer. Ejendommen er generelt i flot stand, men her er også mulighed for at sætte sit eget præg. Køkkenet og bad fremstår originalt, men er meget velholdt og giver ejendommen en karakter og charmer med de flotte fliser på farverige blå fliser på badeværelset samt et køkken i “retro stil”, som ikke alle ville udskifte i dag, men derimod bevare og bibeholde husets stil. 1. salen byder på en fantastisk stue med godt lysindfald og smuk udsigt gennem de store vinduer. Her er flotte trægulve, udgang til vestvendt altan samt et godt værelse/hjemmekontor. Stueplan er indrettet med badeværelse, god entre/bryggers, samt et godt køkken/alrum med udgang til haven og 2 gode, store soveværelser. Kælderen er med flere gode disponible rum og en god loftshøjde. Selvom huset er tæt beliggende på vejen, så er der ro og privatliv at finde i haven, som er hævet over vejniveau. Husets placering giver et fantastisk ugenert gårdhavemiljø på bagsiden af huset med flere terrassekroge og en flot anlagt have med buske….