Beskrivelse
Velindrettet 2V’er med altan centralt på Amager
Velkommen til Holmbladsgade 94 på Amager, hvor du nu kan blive den næste ejer af denne rummelige, toværelses lejlighed. Her får du et velindrettet hjem bestående af en stor stue med udgang til en dejlig, lukket altan samt et køkken, et soveværelse, et badeværelse med separat brus og et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder. Beliggenheden er virkelig god, for du bosætter dig helt centralt på Amager med kort vej til det meste. Der er gåafstand til Christianshavn, mens Indre by hurtigt nås på cyklen. Hverdagens nødvendigheder i form af indkøb, metrostation og busstoppested finder du inden for en radius af bare 300 meter, og der er få skridt til Amagerbrogades rige udvalg af butikker, spisesteder, caféer og barer. Endelig er der heller ikke langt til skønne naturområder såsom Fælleden og Amager Strandpark.Lejligheden befinder sig på anden sal i en pæn gulstensejendom med svalegange. Indenfor ankommer du til entréen, hvorfra alle rum udspringer. Stuen modtager et dejligt lysindfald fra vinduespartiet og altandøren mod syd, og du får masser af plads til at indrette en hyggelig sofasektion og en spiseafdeling med mulighed for at invitere venner og familie på god mad og vin i weekenderne. Køkkenet er nydeligt udført med hvide fronter og de nødvendige hårde hvidevarer. Soveværelset har en fornuftig størrelse, og du kan vælge at udnytte kvadratmeterne til en seng og et skrivebord, da de disponible rum ved siden af er oplagt at anvende til et walk-in-closet. Til slut skal du se badeværelset, som er forsynet med et separat bruseafsnit. Den lukkede altan er rummelig, så her kan du let indrette et ekstra hyggerum med bløde møbler, hvor du kan slappe af med en kop kaffe og en spændende bog. Vil du se mere? Så book en fremvisning hos os allerede i dag….