Beskrivelse
Særdeles præsentabel lejlighed med skøn panoramaudsigt mod 3 verdenshjørner
OMRÅDET: Denne særdeles indbydende og præsentable lejlighed med skøn panoramaudsigt mod 3 verdenshjørner er beliggende på det populære Lille Manhattan lige i hjertet af centrum. Lejligheden ligger således lige i smørhullet af byens bedste tilbud med ganske kort gåafstand til et hav af gode indkøbsmuligheder, det smukke hovedstrøg med spændende butikker, latinerkvarteret med sine mange hyggelige cafeer, restauranter og selvfølgelig ligger der en god bager (Lagkagehuset) lige om hjørnet. EJENDOMMEN / LEJLIGHEDEN: Ligger højt og fint placeret i den flotte bygning, hvor de smukke solopgange i bunden af fjorden kan nydes på første parket, ligesom de sidste solstråler kan indtages på den herlige vestvendte altan. Ved ejendommen bemærker man straks det høje niveau og de ordnede forhold, der kendetegner den veldrevne ejerforening. Her er intet overladt til tilfældigheder, og ved det velholdte parkeringsareal har lejligheden her sin egen parkeringsplads ligesom der til lejligheden er et godt depot og cykelparkering. Ved ankomst til opgangen er der naturligvis dørtelefon og elevator, ligesom der er automatisk døråbner.INDRETNING: Smagfuld ankomst og opgang med fin entre til den meget lyse lejlighed. De store panoramavinduer giver lejligheden den helt rette stemning og karakter med udsigt så langt øjet rækker. I det skønne alrum er der gode indretningsmuligheder og her er adgang til hjemmekontor / gæsteværelse. Lejligheden byder på et rummelig soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse. Endvidere gæstebadeværelse og meget funktionelle bryggersfaciliteter. Der er indbyggede skabe i entre, soveværelse og gæsteværelse….