Holmebakken 3, 8382 Hinnerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det moderne familiehjem med udsigt til naturen

Er I stadig på udkig efter drømmehjemmet? Så er det fordi, I endnu ikke har besøgt Holmebakken 3, hvor de gode oplevelser står i kø! Lækkert nybyggeri fra 2016 byder sig til, mens haven er opvokset og fuld af privatliv, så her får I det bedste af begge verdener.I skal til Hinnerups naturskønne udkant i den nordøstlige del af byen, hvor børnefamilierne slår sig ned på fredelige villaveje omgivet af legepladser og den skønneste natur. Jeres nye hjem kan prale af en placering lige dér, hvor I også får glæde af den naturskønne udsigt; inden længe kan I slå jer ned på tagterrassen og falde i staver over det lange kig mod skoven i horisonten.Nærområdet er en symfoni af flotte naturoplevelser, så sæt kurs mod de grønne skove eller Teglværkssøerne, når I skal lufte hund eller løbesko. Derudover ligger huset i smørhullet mellem byens to skoledistrikter, og på under ti minutter kan børnene cykle til såvel Rønbækskolen som Haldum-Hinnerup Skolen, mens forældrene kan skifte cyklen ud med bilen og på under 25 minutter finde vej til jobbet i det inderste Aarhus.Velkommen til rene linjer og moderne komfort hjemme på adressen. Bilerne parkeres trygt i en dobbelt carport, der leder jer direkte ind i varmen i husets entré – endelig hjemme! Det er et lyst og venligt hus, der tager imod jer, og med 190 m2 kommer børnefamilien ikke til at mangle plads.Børnene kan oplagt få deres egen base i stueplan, hvor to værelser har selskab af eget bad – og herfra er der ikke langt til hyggestunder i køkken-alrummet, hvor den store køkkenø kan give plads til både madlavning og lektier. Det bliver desuden en fest at være familiens kok, for det lækre køkken er udstyret med rigelig bordplads, en ovn i arbejdshøjde og et tilstødende viktualierum, hvor der kan hentes hjemmesylt og andet godt.Der er også plads til samvær på førstesalen, hvor stuen står klar med naturskøn udsigt og direkte udgang til sol og sommer på tagterrassen. Etagen byder desuden på et oplagt kontor, et depotrum og en perfekt forældreafdeling, hvor det dejlige soveværelse ligger side om side med både walk-in og eget bad.Tilbage er der kun at sige: Velkommen hjem!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Holmebakken 3 , 8382 Hinnerup5.200.000 kr.26.362 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.382 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 190 ㎡Grund: 1146 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2016